Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Der er ogsaa med nogen Ret indvendt imod den, at den
er kedelig, i al Fald i visse Partier. Selv satte Fr. Bremer
den over alle sine Skrifter, og netop som hendes Smertens
Barn var den hendes Yndling. Alligevel kunde hun ikke
bekvemme sig til at læse i Bogen, og først i sine sidste
Levedage tog hun den frem og fordybede sig i den. Da
fandt hun adskillige Fejl i Fremstillingen og syntes f. Ex.
ikke om det Træk, at Hertha altid var hvidklædt, ligesom
hun ogsaa med Rette ansaa’ det for et svagt Punkt,
at Hertha og Yngve i saa mange Aar rolig fandt sig
i at leve adskilte, alene paa Grund af Nykker hos
en Fader, der dog var meget afhængig af sin energiske
Datter.
Kun faa Aar gik, inden Dommen over «Hertha» begyndte
at ændre sig. Den omstridte Bog gav Anledning
til Drøftelse af Kvindespørgsmaalet, og paavirkede af den
begyndte nogle frisindede Mænd i Stockholm at aabne
Kursus for Kvinder i saadanne Videnskaber, som disse
hidtil havde været udelukkede fra. Trods Modstand bleve
de besøgte af mange unge Piger. Og Sveriges Rigsdag
bevilgede Penge til en højere Opfostringsanstalt for
Lærerinder, der aabnedes allerede fem Aar efter «Herthas»
Fremkomst, i Aaret 1861. Vel var Anstalten endnu kun
for Lærerinder, men det var dog et stort Fremskridt, og
her vare saadanne Fag som Kemi, Sundhedslære og
Gymnastik optagne. Der gaves fri Undervisning for 40 unge
Piger, og nogle Aar efter at den var aabnet, saa’ man i
Lektionssalen en Statue af Idun og i Bibliotheket et
Portræt af Fredrika Bremer, begge som et Symbol paa, at
«Hertha» ikke havde været forgæves [1].
Men den bitre Storm mod Bogen 1856 gav Anledning
til, at Fr. Bremer gjorde Alvor af at rejse til
Udlandet. Rusland blev ikke Maalet for denne Rejse, men
derimod Schweiz, hvor hun følte sig draget til at gøre
nærmere Bekendtskab med den frie Kirke, som den hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
