Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjorde dette Sted til det uhyggeligste, hun nogensinde
havde set. I Regn og Sne lod hun sig i Bærestol ad
vilde Veje føre op mod Rhonegletscheren. Denne viste
sig som en mægtig Iskuppel; fra to Sider løb Bække ud
af den, som snart forenede sig og dannede Begyndelsen
til den siden saa store Rhoneflod. Hun var ogsaa
ad farlige, smalle Sider oppe ved det 7,400 Fod højt
liggende Værtshus paa Furka. I Skovkantonerne omkring
Vierwaldstädtersøen fandt hun nogen Lighed med sit
hjemlige Dalarne omkring Siljan. Udsigten fra Rigi, som
hun havde Held til at se i Solbelysning baade Aften og
Morgen, begejstrede hende ikke; hun fandt den for
landkortagtig. Klosteret i Einsiedeln besøgte hun paa en
af de store Pilgrimsdage, den 8de September, da der
myldrede af Mennesker. Her fik hun Audiens hos Fyrst-Abbeden
Henrik den 4de, en smuk og fin, men næppe
synderlig begavet Mand, der havde en smagfuld Bolig.
To Patere vare til Stede. Fr. Bremer havde købt et
Afladsbrev, der gav den, der ejede det og som bad en
derpaa trykt Bøn til Jomfru Maria, 200 Dages Syndsforladelse.
Hun spurgte Abbeden, om han billigede dette
Brev, men han saa’ ud, som om han ikke vidste, hvad
han skulde svare. Den ene Pater kom da til Hjælp og
sagde: «Der staar, at det er for den, som af sit ganske
Hjerte beder, kun for den.» «Men hvorfor da kun for
200 Dage? Vi Protestanter tro, at Gud forlader os alle
vore Synder, naar vi af Hjertet bede derom.» Svaret lød,
at de 200 Dage gjaldt Forladelse for Kirkestraffe. Fr.
Bremer gik derpaa over til noget andet og spurgte, om de
troede, der var Underkraft ved Mariabilledet i Kirken,
hvortil saa utallige Mennesker valfarte. «Nej», svarede
de enstemmigt, «vi ære det blot.» «Men Folket tror
anderledes.» «Ja, Folket», svarede Abbeden, «og det burde
oplyses, men, men —». «Lidt efter lidt», tilføjede den
ene Pater. Hun spurgte derefter, hvorledes de forklarede
Nødvendigheden af at bede til Helgener, naar de dog
tro, at Gud hører alle Bønner. Den ene Pater svarede:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
