Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Venlighed. Men noget dybere Udbytte fandt hun ikke, hvad
hun vistnok havde ventet. Der var indenfor deres Kreds,
ligesom alle Vegne, ikke saa lidt Strid om Dogmer, og
det hele var noget præget af det afsides. Noget af det,
der tiltalte hende mest, var deres vemodige Folkesange,
der kaldes «complaintes».
Efter en besværlig Vandring til Fods i Regn og
Rusk med Overnatning i daarlige Herberger kom Fr.
Bremer til Turin, dengang Hovedstad i Viktor Emmanuels
Kongerige Sardinien. Her omluftedes hun jo af det unge,
mod Enhed og Frihed stræbende Italiens Aand, som hun
sympathiserede med. Hun havde Audiens hos den
Statsmand, der med stor Klogskab og Besindighed var den
egentlige Leder af disse Bestræbelser, Grev Camillo
Cavour. Fr. Bremer fandt, at han i sit Ydre lignede en
rødmusset engelsk Country-Squire, som rider meget,
spiser godt og tager sig Livet mageligt. Hans Hoved var
noget firkantet, men fint bygget, Panden fri, Øjnene
lyseblaa, Næsen napoleonsagtig, Huden lys og frisk; hele
Skikkelsen var ikke stor, men robust. Han modtog
hende med Forekommenhed, og Samtalen drejede sig fra
Sverige snart hen til Piemont. Han var glad ved Mt.
Cenis-Tunnelen, der vilde bringe dette Land i mere
Forbindelse med Omverdenen. Hun tillod sig at bemærke, at
hun ikke havde set nogen Statsmand tilsyneladende saa
let bære Byrden, men han udbrød: «O, det ser blot
saaledes ud, men bagved, i Dybet, ere mange Bekymringer
og — det er ikke let at bevare den hellige Ild.» Hun
lagde ham paa Hjerte at virke for Piemonts Kvinder, der
i Arveret staa langt tilbage for Mændene. Han lo halvt
skælmsk og anførte, at der særlig hos Bondebefolkningen
var mange Vanskeligheder. «Men i hvert Tilfælde kommer
den lige Arveret sent eller tidlig hos os. Det ligger
i hele vor Lovgivnings Retning og desuden — det er
Ret!» Disse Ord glædede Fr. Bremer, og hun forlod
Cavour meget oplivet.
Sidst i Oktober kom hun til Genua, hvor det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
