- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
222

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hende saa mangen Glæde, kunde hun med stor Interesse
beskæftige sig med den sirlige Anretning af et Maaltid.» [1]

Forøvrigt optog de religiøse Spørgsmaal i saa høj
Grad Fr. Bremer paa denne Tid, at Natur og Kunst i
ringere Grad end ellers formaaede at fængsle hende.
Alligevel vilde hun være med til at se og lære at kende
alt, hvad der var af nogenlunde mærkeligt.

Skærtorsdags-Misereret i det sixtinske Kapel henrev
hende i den højeste Grad. «Det er mig evig uforglemmeligt»,
skriver hun. «Hvilke Toner! Aldrig har jeg hørt
saadan Musik.» Paaskedags-Gudstjenesten i St.
Peterskirken med franske Soldater i den midterste Gang og en
umaadelig Forsamling blev vel ogsaa højtidelig ved den
ophøjede Sang og Musik; Pavens Velsignelse siden fra
den aabne Loggia over den knælende Mængde var ogsaa
paa sin Maade gribende, men det kunde dog ikke
sammenlignes med hine Skærtorsdagstoner i Kapellet.

Ogsaa Girandolaen [2] overværede Fr. Bremer. Men
her havde der nær tilstødt hende en Ulykke. Hun var
gaaet alene dertil sammen med en ung svensk Pige, som
hun interesserede sig for. Hun havde Adgangskort til et
Galleri, hvorfra Illuminationen kunde overses, men fandt
ved sin Ankomst dette tæt besat. I Trængslen bleve de
to skilte ad og klemte ind i et Rum mellem Muren og
Galleriet (der egentlig var et Stillads). Flere og flere
trængtes efter dem derind, Sammenpresningen blev farlig,
mange løftedes og tabte Fodfæstet. Pludselig kom der
Røg som af brændte Klæder. Fr. Bremer raabte, for at
kalde Vagten til Hjælp, men hendes Stemme tabte sig i
Larmen. Paa én Gang hører hun en Herre noget borte
raabe paa Fransk: «Frøkenen græder. Hvad er der sket?»
Det var den unge svenske Pige, der græd. Imidlertid var


[1] B. Arnesen-Kall: Om Fredrika Bremer. (Efter hendes velvilligt
meddelte Manuskript.)

[2] Illumination af St. Peterskirken og dens Omgivelser samt
Fyrværkeri.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0234.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free