Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det. Det varede da heller ikke længe, inden hun en Aften
gjorde en Tur til Vesuv. En Mængde Mennesker af alle
Slags var heroppe, og de samlede sig for største Delen
paa et fremspringende Klippeparti mellem to svære
Lavastrømme. De glødende Masser væltede ned ad Bjerget og
udbredte en stærk Hede; mange stod og stirrede ned i
dem. Men mange syntes kun at være komne herud for
at slaa Gækken løs; man lo, skreg og morede sig;
Cigarsælgere raabte med Cigarer, Champagneproppene knaldede.
Der var noget infernalsk ved hele denne Scene. Fakkelbærere
ledede Folk ud til Spidsen af Klippen, hvor man
mærkede den ophedede Lava under Fødderne. Fr. Bremer
fandt sig en ensom Plads øverst paa den sorte Aas. Her
satte hun sig ved Foden af et stort Trækors og kunde i
Ro overskue den hele Scene. Hun var dybt grebet ved
Synet af den vældige, ødelæggende Naturmagt, og som et
koldt Pust fra tidligere Dage kom Tanken om den
tilsyneladende Haardhed hos Gud op i hende. »Atter saa’ jeg
her denne gaadefulde Magt», siger hun, »som lig en blind
Nødvendighed gaar hen over Menneskelivet, omstyrter de
smaa Menneskeboliger, forvandler deres Afgrøde til Aske,
og som ingen Bønner og ingen Taarer formaa at standse
i dens Løb. Og atter steg det gamle, mørke Spørgsmaal
op af de gamle Saar: Gives der en Fader oven over
Jorden? Bekymrer han sig om Menneskens Børn? En
stærk troende var jeg aldrig og bliver vel aldrig. Jeg er
en søgende, en spørgende, som skuer i Haabet, en, som
har omfavnet Korset og tror paa ham, som dér under
Livets dybeste Smerte har aabenbaret os Faderen. Jeg
hviler hos ham under Forventning af mit Syns Fuldbyrdelse.»
Snart gik dog denne tunge Fornemmelse over.
En lille bleg Stjerne, der kom frem midt igennem Røgen,
saa’ saa venligt ned til hende ligesom et mildt Øje, og
hun aandede atter friere.
I Neapel blev Fr. Bremer ikke længe, men slog sig
derimod en Maanedstid til Ro ude paa Ischia. Det blev
et meget varmt Ophold midt i Sommertiden, og Øen er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
