Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
apoplektisk og næsten blind. Øjeblikkelig drager hun
hjem til ham og giver Afkald paa Rejsen til Syden. Hun
linder Faderen nær Døden, idet han som Stoiker har
besluttet at ende et Liv, der nu ikke kan være til Glæde
for nogen, ved at sulte sig ihjel. Da Rosa ikke kan
formaa ham til at tage Føde til sig, erklærer hun, at hun
vil dø med ham, og intet skal rokke hende deri. Herved
faar hun Faderen til at opgive sine Selvmordsplaner. Men
fra nu af føler Rosa, at hun maa blive hos sin Fader og
leve for ham, trods sin Kærlighed til Axel. Og dette gør
hun. En Gang hvert Aar kommer Axel over til hende paa
Gottland, men finder stedse Forholdet som det samme;
Rosa lever kun for sin gamle, svage Fader. Og da hun
engang tilfældigvis opdager, at Axel har faaet Passion
for en anden ung Pige, erklærer hun ham roligt, at han
fra nu af maa anse sig ganske løst fra al Forbindelse
med hende, og trods alle Forsøg fra Axels Side paa at
nærme sig hende igen, forbliver hun urokkelig.
Rosa forlod kun én Gang sin Fader, og det var for
efter hans Ønske at pleje en syg og døende Slægtning i
Stockholm. Men saasnart hun havde lukket hendes Øjne,
vendte hun tilbage. Det var midt i Vinterens Hjerte, og
for at naa’ fra Fastlandet ud til Gottland havde hun en
skrækkelig Rejse med Isbaad, paa hvilken flere af
Baadfolkene omkom, og hun selv kun som ved et Under reddede
Livet og kom i Land ved Visby. Hun faldt derefter i en
lang Sygdom og var nær ved Døden, men det blev nu
Faderen, der reddede hende tilsidst. Rosa var imidlertid
under sine Ophold i Stockholm og under sine Trængsler
kommet ind paa Kristendommen, og skønt hun i Hjemmet
lod Faderen i Fred for Omvendelsesforsøg, viste det sig,
at hans Hjerte ved hendes stille Omgængelse lidt efter
lidt ogsaa var bleven draget hen imod den. Han saa’, at
den stoiske Lære ikke slog til, naar det for Alvor gjaldt,
og fandt Hvile i Troen. Fader og Datter, der begge
elskede Videnskaberne, gjorde sig nu en Glæde af sammen
at studere de latinske og græske Kirkefædre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
