- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
234

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


11.

Ophold i Palæstina og Grækenland



Den 15de Januar 1859 afsejlede Fredrika Bremer
med et fransk Dampskib, der anløb La Valetta. I Følelse
af, at det skulde være en Pilegrimsrejse, hun nu gjorde,
tog hun mod al Sædvane paa 2den Plads og fandt sig
vel derved. Hun kom her sammen med flere Munke og
Nonner samt nogle Amerikanere, hvilket alt passede for
hende. Paa 1ste Plads var en russisk Fyrstinde, der
havde forladt Mand og Barn i Paris for ogsaa at drage
som Pilegrim til det hellige Land. Naar hun stod paa
Dækket, ung og smuk, med det grønne Slør flagrende i
Vinden, var hun et Billede paa den fromme Længsel, ikke
den, der higer ud i Verden, men den, der søger mod
Livets Kilder. Her var ogsaa en lærd Professor, som
havde sit Hjem i Jerusalem, hvor han for Tiden var i
Færd med at udgive en Oversættelse af Samaritanernes
Bibel, af hvilken Grund han havde maattet gøre en Rejse
til Paris.

Vejret var stormfuldt, Havet sortladent med hvidtoppede
Bølger, der ofte skyllede helt ind over Dækket,
og i tre Dage saa’ de ikke et Skib. Den fjerde Dags
Morgen laa de udenfor Alexandria. Afrikas gule,
sandede Kyster og en forvirret Masse af Huse med en
Skov af Master bredte sig for Øjet. Lange Tog af
Kameler saas i Frastand. Det var Fr. Bremers Hensigt
at gøre Ægypten til Hvilestation paa Rejsen til det
hellige Land og blive et Par Vintermaaneder her. Men det
skulde ikke saa være. Der var Pest i Landet, og den
dermed følgende Karantæne kunde let volde hende megen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0246.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free