- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
240

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gaden nedenfor disse var just ikke tiltalende; den var
værre end de fleste andre Gader i Jerusalem, hvad der
ikke vil sige lidet, baade trang og kroget og snavset.
Alligevel gik der tit meget pyntede Zions Døtre i den og
mange andre Mennesker, thi eftersom Tiden gled hen ad
Paaske, blev Jerusalem mere og mere opfyldt af
Pilegrimme.

Da Fr. Bremers Ophold i Jerusalem var saa langvarigt,
trængte hun til en Omgangskreds. Den fandt hun
navnlig i den lille protestantiske Menighed, der mest
bestod af Englændere og Tyskere. Forstanderen var den
bekendte Biskop Gobat, i hvis Hus hun kom. Men rigtig
tilpas følte hun sig ikke i denne Kreds, hvor hun fandt
for megen Pukken paa Bibelens Bogstav, efter hendes
Mening, og for snævert et Synspunkt i det hele. Hun
holdt heller ikke rigtig af Gudstjenesten, især ikke af
deres Bønnemoder, som holdtes i Faste- og Paasketiden,
thi det var hende en Pine med de mange og lange
Bønner. «Mit Hjerte gribes ikke derved», siger hun, «og
kender ikke sine egne dybeste Toner igen. Den Bøn, som
kan gøre Vold paa Himmerige, den maa bedes i det
ensomme Kammer i Hjertets tyste, dybe Bederum; det véd
jeg, det kender jeg.» Dog gik hun stadig til disse
Møder [1]. Hvad der ogsaa gjorde hende mindre vel tilpas
i Menighedskredsen, var den Omstændighed, at den var
delt i to Partier, hvoraf det ene samlede sig om Biskop
Gobat, det andet om den engelske Konsul Finn, og disse
to Mænd vare Fjender. Hun omgikkes dem begge.

Medens Fr. Bremer var i Jerusalem, kom den norske
Statsmand Sibbern, der havde været Gesandt i Konstantinopel
og nu var bleven udnævnt til norsk Statsminister
i Stockholm, til Byen med sin Frue. Dette var behageligt
for Fr. Bremer og gav Anledning til, at hun kom til
at besøge den gamle Tempelplads paa en Maade, som
dengang for Kristne hørte til de største Sjældenheder.


[1] Lifvet i Gamla verlden, 3, S. 182.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0252.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free