Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
deres Raab kom de tyske Herrer i det andet Telt dem til
Hjælp og fik endelig bragt det hele i Orden igen. Søvnen
flyede dog hele Natten fra Fr. Bremer. Lidt for Daggry
blev der almindeligt Opbrud. Baade de og alle Pilegrimmene
drog nu afsted til Jordan, et to Timers Ridt. De
kom ned til den smalle, men rivende Flod, hvor denne
gjorde en Bugt. Alle Pilegrimmene vadede efterhaanden
ud i den og bleve hver for sig dukkede tre Gange ned i
Vandet af en kæmpestor, sortsmudset Mand og hans
Medhjælper. Fr. Bremer vædede kun sin Pande og sine
Øjne, men førte to Flasker Jordanvand for Mærkelighedens
Skyld hjem med sig. Hun siger, at hun takkede
Gud, fordi han havde ladet hende se baade Jordan og
Missisippi, der betegne de to fjerneste Steder, hun kom til
at besøge. Efter en Stund at have vandret om i Lundene
ved Floden drog hun med sit Selskab videre til det døde
Hav, medens Pilegrimmene vendte tilbage til Jerusalem.
Vejen gik gennem en vild og øde Egn med golde Sletter
og skaldede Klipper; sorte Skyer taarnede sig op, og snart
brod et heftigt, men kortvarigt Uvejr løs over dem med
Hagel og Regn. De fandt det døde Hav i oprørt
Tilstand; sorte og skummende brød Bølgerne sig mod den
lave, stenede Bred. Men det passede jo godt til den
Stemning, hvori Stedets mørke Minder satte dem.
Da de derefter naaede tilbage til deres Teltplads ved
Jordan, blev Fr. Bremer af Anstrengelserne saa syg, at
hun belavede sig paa at maatte blive ene tilbage under et
Par Araberes Beskyttelse. Men midt om Natten følte hun
sig pludselig bedre, og efter at have drukket en Kop
Kaffe satte hun sig kækt op paa sin hvide Hest for at
følge med de andre til Jerusalem. Hesten var munter,
og Fr. Bremer, som følte Lettelse ved at ride, lod den
trave rask afsted. Snart var hun forud for de andre;
hun kom ind imellem Flokke af Pilegrimme, men red
ufortrødent videre, indtil hun endelig lykkeligt naaede ind
gennem Zions Port og til sit Hjem. Da hun saa havde
taget et Bad og var bleven omklædt, følte hun sig saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
