Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det berømte Arkadien, hvilket naturligvis satte Fr.
Bremers Fantasi i stærk Bevægelse. Det første Stykke Vej
til det lovpriste Hyrdeland var ikke indbydende, da det
førte over en øde Stenslette. Men da de kom rigtig ind
i selve Landet, blev alt behageligere. En stor, grøn Slette
laa for dem med Bjerge i Kanten, og Folkene, som de
mødte, saa’ baade godt ud og vare venlige. I Tripolizza,
hvor de overnattede, fandt de gæstfri Modtagelse hos en
tysk Doktor, og den næste Dag saa’ de et meget malerisk
Bryllup i Kirken; Kvinderne med guldbroderede Fløjels
Livstykker og røde Fezzer, Mændene med hvide Tunikaer
og den øvrige Dragt besat med Guld- og Sølvsnore.
Men paa Vejen fra Kirken saa’ de dog noget, der var
endnu fornøjeligere, nemlig to Citharspillere med Kranse
om Hovedet, som kom vandrende, spillende og syngende,
et Syn, hvorved man kunde drømme sig tilbage til
Oldtiden.
Da der nu kun var to Dagsrejser til Sparta, fandt
Fr. Bremer, at det var en Skam ikke at gæste ogsaa dette
berømte Sted. Men da Vejene hertil vare meget daarlige,
kunde de ikke som hidtil køre, men maatte ride. Hestene
vare gode, men Udstyret meget simpelt: Sadler af Træ,
Seletøj og Stigbøjler af Reb. En tysk Professor sluttede
sig til dem, og med sex raske Lakedæmonere som Ledsagere
drog de trøstig afsted. Den Del af Arkadien, som
de nu kom igennem, viste sig langtfra idyllisk, men
alligevel poetisk, idet her var en vild og storartet
Naturskønhed. Vejen gik mest i udtørrede Flodsenge, og de
kom forbi mange Hyrder i hvide Uldkapper og lignende
Huer, med lange Hyrdestave og glubske Hunde. De overnattede
i et Rum, der lignede en Lade, indrettende sig saa
godt, de kunde, med deres Vadsække og Tæpper. Ved
Daggry drog de videre med deres fornøjelige Førere. Den
ene af dem, Dimitri, løftede Fr. Bremer saa let som en
Fjer op paa Hesten og satte hende for Spøg baglængs.
Da hun nu raabte: Ochi! Ochi! (Nej!), svingede han den
lille Dame under Latter rundt. Og samme Dame følte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
