Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tab paa den lange Rejse, men det bevirkede, at hun nu
bestemte sig til at blive Vinteren over i Athen.
Da de nu vare komne tilbage hertil, flyttede Fr.
Bremer hen til Pastor Hansens og boede hyggeligt og godt
hos dem i den nordligste Udkant af Athen ved Foden af
Lykabettos, med en smuk Udsigt over Staden og Havet,
en Udsigt, som hun aldrig kunde blive træt af. Hun
følte sig saa vel hos Pastor Hansen, der i de fleste
Spørgsmaal stemmede overens med hende, og her havde
hun Ro samt Bøger og Blade. Hun arbejdede paa
Beskrivelsen af denne sin Rejse, som hun udgav under
Navnet: «Livet i den gamle Verden», og hvis første Bind
hun senere fra Athen sendte i Trykken i Stockholm. Om
Eftermiddagen spadserede hun gerne 2—3 Timer i
Omegnen med Hansen, og om Aftenen læste denne højt for
Damerne.
Undertiden kom Fr. Bremer til Hove. Hun havde
kort efter sin Ankomst til Athen haft Audiens hos
Dronning Amalia, en smuk og imponerende Dame, der havde
Ord for at være Mand i Huset. Fr. Bremer syntes ganske
godt om hende, skønt hun vidste, at hun langtfra altid
var behagelig. Mod hende var hun dog stedse meget
forekommende, og Kong Otto (som bekendt en bayersk
Prins) var det ikke mindre. Denne gjorde som Menneske
et godt Indtryk paa hende; hun fandt, at han havde «en
god Samvittigheds Blik», men var rigtignok langt fra at
være aandrig. Nogle Gange var Fr. Bremer til Hofbal
eller Fest, og da udfoldedes der stor Pragt, hvilket stødte
hende, da Landet var saa fattigt og trængte til at
ophjælpes. Dronningen især viste sig da i meget flotte
Pariserdragter og straalede af Diamanter. Det største Bal
var kort efter Nytaar 1860, og da blev der ogsaa fra de
indbudne Grækeres Side udfoldet stor Luxus, thi skønt
Kongeparret var langt fra at være yndet, var det dog en
Ærgerrighed hos de finere at komme til Hoffet. Ved
denne Lejlighed sagde Kongen meget forekommende til
Fr. Bremer, at han denne Gang havde fejret tre Juleaftener,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>