Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En anden, rigtignok langt beskednere, Anstalt, som
havde en høj Plads i hendes Hjerte, var den saa kaldte
«Tysta skolan», et privat Døvstumme-Institut. Der er
et offentligt Institut for saadanne tæt ved Stockholm paa
Djurgårdsøen, bekendt under Navnet «Manilla», men dette
kunde langtfra rumme alle døvstumme. Mangfoldige
levede rundt omkring i Landet uden at lære noget. Da
var der en ædel Kvinde Jeannette Berglind, som fattede
den Tanke at oprette en privat Anstalt for saadanne
Stakler, og den Smule, hun havde, satte hun i
Foretagendet, men fremfor alt hele sin Energi. Under megen
Besvær fik hun det i Gang, men da det var fattige Børn,
der kom i hendes Skole, og de desuden skulde have
Opholdet der, blev hendes Tro idelig, ligesom Franckes med
hans Vajsenhus, sat paa en haard Prøve. Det hele kunde
jo nemlig ikke bestaa uden Hjælp, og om hun end fik
nogen, var den dog ofte ganske utilstrækkelig. Men hun
trøstede sig bestandig med: «Herren hjælper nok!» og
det gjorde han da ogsaa. En af de bedste Hjælpere var
Fr. Bremer, og engang da «Tysta skoian» særlig kom i
stor Nød, rettede denne gennem Bladene en Opfordring til
«Sveriges lykkelige Børn» om at komme de ulykkelige til
Hjælp. Der indkom en betydelig Sum fra alle Dele af
Landet. Skolen laa i den nordlige Udkant af Stockholm,
og der var stor Fryd, naar de døvstumme Børn saa’
Fr. Bremer træde ind af Døren, thi hun havde gerne noget
godt under sin Kaabe til dem. Det kunde være saadant
noget som «danske Karameller» og Pebernødder, hvilket
Børn ikke pleje at forsmaa.
Atter en anden Anstalt laa Fr. Bremer højlig paa
Hjerte, og det var Asylet for ubemidlede Kvinder
af den bedre Klasse. En Veninde af hende, Grevinde
Schwerin, havde givet første Sal i et to Etagers Hus til
Bolig for saadanne, ialt 10 Værelser, hvorfor de skulde
give en ganske lille Leje, hvis de kunde. Fr. Bremer
kom tit hen og saa’ til Asylet, og hun var en virksom
Støtte for det, hvilket bedst ses deraf, at dets Grundfond
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
