Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
le og klappe i de smaa, fine Hænder. Saadanne Aftener
sluttedes med Sang, hvortil hun spillede. Naar saa
Fr. Bremer kom op paa sit Værelse, stod hun en Stund
ved Vinduet for at se Aftenrøden i den lyse Sommernat.
Enten hun var hjemme eller ude, saa’ man hende altid
trække sig tilbage for at se paa Solens Nedgang.
Ofte styrede hun sin Gang til Øster-Hanninge
Kirkegaard, hvor hendes Forældre hvilede og Agathe.
«Jeg har ladet plante Valmuer og Tusindfryd omkring
Agathes Hvilested», skrev hun til en Ven, «der er saa
venligt og fredeligt under de skyggende Linde, hvor jeg
haaber at faa mit Leje ved hendes Side.»
Ved Årsta stod et Asketræ, der havde en egen
Betydning for Fr. Bremer, thi det var lige gammelt med
hende. Men det stod friskt og stærkt, og hun var nu
svag og gammel. Dog, naar Sjælen er det ypperste i
Mennesket, da var hun stærk som Træet, ja stærkere end
nogensinde. Hun var indvendig saa glad, og der var en
stor Fred i hendes Sind. Alle Tvivl, der før saa tit havde
naget hende, angaaende Guds Godhed og Retfærdighed,
vare forsvundne, alle oprørske Bølger havde lagt sig, og
hun var fortrøstningsfuld.
Da Efteraaret kom og alle Sommergæster paa Egnen
vare dragne bort, indrettede Fr. Bremer sig paa at tage
imod Vinteren. Hendes Værelser bleve gjorte saa lune
som muligt, og selv anlagde hun en varmere Vinterdragt,
end hun plejede. Man samledes nu i de lange Aftener
omkring Arnen i en stor Sal, og efter en Vens Raad lagde
Fr. Bremer sig efter at spinde som en sund og gavnlig
Sysselsættelse. Det blev hun meget glad ved. «At
spinde», skrev hun, «er en poetisk Sysselsættelse og dertil
ganske sund.» Hun saa’ i sin Fantasi en lang, hvid Væv
ligge til Bleg paa Græsset i Solskin. Hun var glad over
dette Efteraar. «Nu er det Efteraar», skrev hun i et Brev,
«men jeg synes aldrig, jeg har set denne Aarstid saa
køn eller forstaaet elen saa godt. Skovene staa med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
