- Project Runeberg -  Fire Livsbilleder /
15

(1894) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

15

meget blev omændret i denne Periode, fandt Abrahamson,
at der i det militære var et stort Felt, der trængte til
Reformer. Han stiller sig i dette lille Skrift ikke ind i
den store Række af Flyvebladsskribenter, der med
Begærlighed greb den af Struensee givne Trykkefrihed for at
stille deres egen ufeilbarlige Visdom til Skue, men han
skriver, fordi det laa ham paa Hjerte at gavne derved.
Og ligesom hans Skrift i hin Tid vandt Bifald og fandt
rosende Omtale, saaledes vil heller ingen nu til Dags læse
det uden at sande, at det er forstandige og vel betænkte
Ord, han fører frem. Den menige Soldats Stilling var
dengang i mange Henseender bedrøvelig; Lønnen var alt
for lille, deres Kvarterer — de laa indlogerede hos
Borgerne — som oftest slette, Tjenesten haard, hvortil endnu
kom mange mindre Omstændigheder, der voldte dem
ufor-nøden Plage. Abrahamson tager først Sigte paa at faa
deres Løn forhøjet uden at forøge Statens Udgifter, og
det mener han kan naas ved at afskaffe det halve Antal
Officerer og Underofficerer. Der var den Gang 16 hvervede
Fodfolks-Regimenter, hvert paa 14 Kompagnier. Disse
havde i Gennemsnit en Styrke af 3 Officerer og 40—60
Menige. Abrahamson mener, at man uden Skade kunde
reducere de 16 Regimenter til 8 og dog beholde det
samme Mandskab som før, saa at Kompagnierne bleve paa
80—120 Mand, hvilke godt kunde føres af det Antal
Befalingsmænd, som hidtil havde været ved hvert
Kompagni. De Penge som sparedes ved at inddrage de halve
Befalingsmandsposter, vilde udgøre en saa stor aarlig
Sum, at de meniges Løn, som var 4 Skilling daglig,
derved kunde forhøjes til 6 Skilling, hvilket vilde have
meget stor Betydning for dem.

Abrahamson vil dernæst have Soldaterne indkvarterede
i hensigtsmæssige Barakker. eller Kaserner. De boede
næsten altid daarligt ude i Byen og vare udsatte for
mange Fristelser, ligesom ogsaa de spredte Kvarterer
voldte dem mange møjsommelige Vandringer (i gennem
Københavns skidne Gader, fra Vestergade til Gothersgade,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfireliv/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free