- Project Runeberg -  Fire Livsbilleder /
24

(1894) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

24

frem ad den samme Bane som Klopstock, netop
Abrahamson, der saa mærkelig havde faaet Øjet op for det danske
og elskede det. Vi forstaa da, at saadanne Værker som
Evalds «Rolf Krage», «Balders Død» og «Fiskerne», der
baade gik i den ophøjede Retning og tillige vare Æmner af
det nordiske Helteliv eller det danske Folkeliv, maatte tiltale
ham i højt Maal. Og intet Under derfor, at naar
Abrahamson slog sin beskedne Lyre, søgte han at bringe de
Toner, han mægtede at lokke ud af den, i Harmoni med
Klopstocks og Evalds. Og naar man allerede dengang og
end mere siden ofte gjorde Nar ad de «ha-stemte Toner» hos
de to store Digtere — og ganske vist ikke med Urette —
da falde ogsaa en Del af Abrahamsens Frembringelser ind
under den samme Dom.

Imidlertid var der ogsaa en anden Retning hos
Abrahamson, en kritisk-satirisk, som han forøvrigt
ligeledes havde fælles med Evald. Den kom frem ved mange
Lejligheder, men ingenlunde var den af clen
ondskabsfulde Art, tværtimod, hvor skarpt og hensynsløst han
end stundom traadte op, altid var det ridderligt og med
aaben Pande. Hans förste Forsøg i denne Retning
fremkom ved en bekendt og ofte omtalt Lejlighed. Det var
i den sidste Periode af Struensees Regering, i det
Halvaar, der vel var det mest bevægede i hele forrige
Aarhundrede her i Landet, og som betegnes ved Matrosernes
Vandring til Hirschholm sidst i September 1771,
Fodgardens Opstand i Juleaftensfejden, Hofrevolutionen den
paafølgende 17de Januar og den blodige Afslutning [»aa
Østerfælled den 28de April. Der var i hele dette Tidsrum
en stærk’ Uro blandt Folk, som rimeligt var, og den gav
sig ogsaa til Kende paa det æsthetiske Omraade, nemlig
i Theatret. Da Sæsonen begyndte om Efteraaret, var en
Nordmand, tidligere Borgermester i Throndhjem, N. K.
Bredal bleven Direktør for Theatret. Han aabnede
Forestillingernes Række med en «lyrisk Tragikomedie» af ham
selv, kaldet «Tronfølgen i Sidon», med Musik af Sarti.
Uagtet Stykket var temmelig kedeligt, gjorde det dog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfireliv/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free