Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilfalde ham, men i Stedet for at tage imod dette, som
vilde have været en pekuniær Forfremmelse for ham, søgte
han sin Afsked. Han havde nemlig i de senere Aar
mærket, at hans Helbred ikke var stærkt; Exercertiden
tog paa ham, og han ansaa det da for rettest at træde
ud af aktiv Tjeneste. Han fik sin Afsked med
Kap-tejns Karakter og med Tilladelse til at bære Uniformen,
og saaledes kunde han nu mere udelukkende hellige sig
den ham saa kære Lærergerning. Den rigeligere Tid
benyttede han blandt andet til ved Lejlighed at holde
Foredrag for Officerer over forskellige Ting, som nærmest
kunde interessere. Blandt disse Æmner kunne vi nævne:
mathematisk Geografi, Bastholms Filosofi for ulærde, siden
hen om den første franske Konstitution, politisk Geografi,
ja om Aviserne. Man ser, at han fulgte med Tiden.
Efter at der et Par Aar havde været en Standsning i
den højere Tidsskriftliteratur, da «den danske
Literatur-journal» var ophørt 1783, begyndte 1785 det bekendte
Maanedsskrift «Minerva» sin lange og hæderlige Tilværelse.
Det blev først udgivet af Pram og Rahbek, senere ai’
Rahbek alene. Abrahamson var i en Række Aar jævnlig
Medarbejder af dette Tidsskrift og leverede baade moralske,
satiriske og politiske Afhandlinger, ikke altid lige heldige
eller interessante, men altid ærlige og vel mente. Som
Politiker forenede han et udpræget Frihedssind med en
varm Hengivenhed for Monarkiet, og i saa Henseende var
han i Overensstemmelse med den bedste Del af sine
Landsmænd. Han bestrider de republikanske Ideer paa
det kraftigste. Saaledes skriver han 1786: «En Undersaat
i en monarkisk Ståt maa harmes, naar han læser disse
Republikaneres Skrifter, der tro, at Frihed ikke kan findes
uden i en Ståt, hvor flere sørge for Landets Velfærd. De
have ingen Følelse af Klopstocks:
Nicht nur da ist Freilieit,
wo das Gresetz und viele herrschen;
auch da ist Freilieit,
wo das Gesetz und Einer lierrscht!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
