Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
dér tor dig, bestrides skulde det og standses bråt i dets
pestudbredende Fremgang. Saa faldt du an paa Udyret,
og hardt frem maatte du gaa, og du kunde kun tænke paa
dette ene; du kunde ej være blideligen varsom.» Men
han fortsætter: «Et Spejl er din Tale, min Mand! et tro,
et rigtig slebet Spejl. Som du holdt os det for, saa fik
vi det at se, hvilket Spejlet i rlen Stilling kunde fatte.
Ogsaa jeg har et Spejl, det jeg vil holde frem, men det i
anden Stilling; det skal være tro som dit, og det skal
vise Virkeligheder, skøndt andre.» Rothe udbreder sig da
om Kronprinsens Rejse til Holsten, der var sket i al
Tarveliglied, uden pralende Følge; om de gavnlige Virkninger af
lians Exerceren, hvilket navnlig kunde kendes paa
Kadetkorpset: «Undse dig kun ikke ved Glædestaarer, der kunne
rinde dig paa Kind! Saadan Bevægelighed hos denne
prægtige Trop, saadan Fasthed i Gangen, at Tiaars-Gutten
holder Trin med fuldt udvoxen Mand. Saadant
Manøvreren, saadant Sky den, saadant Tindren i Øjet ved at have
vundet Ære!» Og til Slutning skriver Rothe til
Abrahamson: «Dette, du nidkære, velmenende, frimodige Mand,
at jo flere de maatte være, hvilke ønske, du ikke havde
fremlagt Fortællingen, jo stærkere kendeligt vorder det,
hvor vi hade og fordømme sligt Gondarsk arge Væsen,
som det, hvorom din Tale melder.»
Det Tillæg, Abrahamson udsendte med andet Oplag
af «Tronfølgeren», bestod af tænkte Samtaler mellem
forskellige Slags Folk, der vare misfornøjede og stiklede til
Kronprinsen. Der er dog ikke meget Salt i dem. I et
Forord, adresseret til Rothe, skriver han om sig selv:
«Jeg blev bitter og er det endnu, at disse Nisser og Trolde
og Puslinger og Vampyrer og Ellefolk og Nøkker vare saa
mange og vare saa onde at ville holde Mørket fast, ja,
om de kunde, føre det tilbage.» Ogsaa af disse Ord ser
man, hvor stærkt Abrahamsons Sind var sat i Bevægelse.
Naar vi læse om, hvorledes Kronprinsen med levende,
næsten begejstrede Ord bliver prist af Abrahamson, kan
man let komme paa den Tanke, at han dog ikke har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
