- Project Runeberg -  Fire Livsbilleder /
78

(1894) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

78

blev en bekendt Person begravet, som havde krænket tiere
af dem, der vare Ludvig Abrahamson kære. Han blandede
sig da i Ligfølget, og da Præsten havde forrettet
Jords-paakastelsen, traadte han uden videre hen til Graven,
kastede en Kose ned i den og sagde: «Denne er fra * *,
og i hendes Navn tilgiver jeg dig.» Derpaa forsvandt han
fra det forbavsede Følge. Kort efter fulgte han med
Kaptejnen tilbage til København.

Imidlertid udviklede en Brystsvaghed sig mere
øg-mere høs det unge Menneske, og han saa’ med Tungsind
frem mod den tidlige Grav. 1803 læste man i
«Tilskueren» følgende Suk af ham, med Overskrift: Phtisis
(Tæring):

Jeg skal dø! 1 Ungdoms Alder

skal jeg do, skal mejes bort!

Tidlig tavse Grav mig kalder,

den har Ro — men ak, saa kold, saa sort !

Ingen Sang ham lyder,

intet Foraar fryder

ham, som dækkes først af sorten Muld;
aldrig han i Østen skuer Solens Guld.

Aaret efter tog han juridisk Examen og rejste saa til
Vestindien for om muligt at redde Livet i det varme
Klima. Paa Rejsen forte han Dagbog, og nogle Stykker
af denne have Interesse, fordi de kaste Lys over hans
Forhold til Faderen. Paa Højden af Lissabon sidder
han og skriver om Indtrykkene fra en stjerneklar Nat.
«0! saa mange (Stjerner) mindede mig om henfarne Tider.
Dér glimrede den stolte Orion i sin fulde Glans med sit
skinnende Bælte. Det var mig, som stod min blide,
inderlig gode Fader ved min Side og pegede derop; og det
•Øjeblik fra min tidlige Barndom, da lian lærte mig at
kende dette Stjernebillede, stod levende for min Sjæl.»
Nytaarsaften mindes han tidligere Nytaar saftener i Hjemmet:
«Naar saa Aftenen kom, — hvor skyndte vi os, trængte
os ind til den kærlige Fader og udsøgte os dér ønsker
for den kommende Morgen, Aarets første Dag. Venlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfireliv/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free