Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med den store engelske Digter, hvis Navn han ellers ofte
havde hort. Hos en Ven havde lian nu faaet «Hamlet»,
og saa utaalmodig var han, at han paa ingen Maade
kunde vente, til han kom hjem, med at læse den. Det
var en mørk Aften om Efteraaret, en fin og tæt Regn
faldt. Han traadte hen til en mat Gadelygte for dog at
læse Fortegnelsen over Personerne. Strax fængsledes han
i højeste Grad. Den natlige Scene, hvormed «Hamlet»
begynder, Vagternes første Taler, Aanden, der aabenbarer
sig, alt dette fyldte ham baade med Gru og Henrykkelse.
Han følte intet til Vind og Regn, han saa’ og hørte kun
Hamlet; han læste og læste og holdt först op ved
Døds-marschen i Slutningen. Da vaagnede han som af en
Drøm; gennemblødt, isnende kold saa’ han nu, at han
ikke var i Helsingør. Men i denne Time havde han haft
et Besøg af Aand, der havde talt til ham, hvis Magt han
havde fornummet. Og fra den Stund af blev den store
Shakespeare hans Løsen; alt hvad li a n havde skrevet,
samlede Ludvig sammen fra Venner, fra Boghandlere, hvor
han kunde komme over det.
Men næst efter Shakespeare blev vor Holberg og den
spanske Cervantes hans Yndlingsdigtere. Thi han havde
ikke blot Sans for den storslaaede Skildring af Menneskets
Lidenskaber, men ogsaa for det komiske.
Han var endnu Skolediscipel, men rigtignok af en
usædvanlig Slags. En Vrimmel af Billeder, af fantaserede
Lidenskaber og Stemninger bevægede sig i ham. Han
oversatte Odysseen i Hydende Vers: hk han Stileopgaver,
saa leverede han ikke tørre Afhandlinger, men skrev
Fortællinger og lod sin Fantasi have frit Lob. Det kunde
ikke fejle, at dette unge Menneske maatte vække store
Forventninger; en Kreds af livlige Kammerater samlede
sig om ham. Det gærede og brusede i ham, voldsomme
Sindsbevægelser trængte sig tit ind paa ham. Han havde
fattet Beundring og Kærlighed til et ungt Menneske, som
derimod ikke brod sig 0111 ham, men var kold og afsluttet.
Dette tog Tieck sig saa nær, at han pønsede paa at tage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
