Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
standere nok. Det var langt fra, at Tiecks Arbejder fandt
nogen ublandet gunstig Modtagelse; han blev ofte haardt
angreben, især da adskillige følte sig personlig ramte i
hans Digtninger. Et Lystspil: »Kamæleon», der indeholdt
en plump Satire mod de saakaldte fem, nemlig Tieck,
Bernhardi, begge Schlegelerne og formodentlig Novalis,
blev opført, ved hvilken Lejlighed Iffland, der spillede
en Kolle i Stykket, end yderligere paa en grov Maade
gjorde Tiecks Personlighed til Latter. Men da denne drog
ham til Ansvar derfor, ståk han strax Piben ind og gjorde
Undskyldninger. Den bekendte Kotzebue var meget
forbitret paa Tieck, fordi denne i «Zerbino» havde sigtet
til ham. Han sogte at hævne sig, da han en Gang var
kaldet til Kongen, ved at forelæse en Scene af «Zerbino»
med Hentydning til, at den indeholdt uforskammede
Angreb paa Kongens Person. Dette Forsøg paa at skade
Tieck mislykkedes dog ganske; Kongen tog intet Hensyn
hertil. Under alle de mange Angreb, som Tieck var
Genstand for, tog han enten slet ikke til Genmæle eller
bed blot poetisk fra sig i sine Skrifter. Imidlertid førte
det dog til, at han blev ked af Opholdet i Berlin, og
i Foraaret 1801 Hyttede han til Dresden, hvor han
kunde leve mere uforstyrret og i dens yndige Omgivelser
glæde sig over Naturen.
En Misstemning var kommet over Tieck under de
sidste Tiders Angreb, hans Virksomhed var derved bleven
hæmmet, og ofte plagedes lian af Tvivl, om hans Liv ikke
var forfejlet. Det var ham da en Trøst at fordybe sig i
Bølmies Skrifter, og derfra førtes han til Læsning af
Tauler og videre til Kirkefædrene, især Augustinus.
Tungsindig sagde han ofte til sig selv, at han havde tabt
sin Ungdoms Paradis; han følte Længsel efter at løsrive
sig fra Verden og gemme sig i et Kloster. Disse mørke
Stemninger forøgedes end mere ved Novalis’ Dod. Denne
unge Digter havde i nogen Tid baaret paa en Tæring;
den 25de Marts 1801 døde han, 28 Aar gammel. Det
var anden Gang. Tieck havde mistet sin kæreste Ven:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
