Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
Da Tyskland i 1814 var fri for Fjenden, finde vi atter
Tieck i Ziebingen. En besynderlig Hændelse fra dette
Aar kom til at vise, at Digteren i sin modne Alder endnu
ikke var fri for de underlige sjælelige Tilstande, som han
i Ungdommen ofte havde været hensat i.
Midt om Sommeren kom Tieck efter en anstrængende
Kejse til Berlin og tog ind hos sin Slægtning, Statsraad
Alberti. Efter at have hilst paa Familien, trak han sig
tilbage, da han i høj Grad trængte til Hvile. Han lik
efter Ønske anvist et ensomt Værelse i en højere Etage;
Tjenerne fik Befaling til ikke at forstyrre ham. Efter at
være kommet ind i Kammeret, allaasede han Døren, traadte
et øjeblik hen til Vinduet og saa’ ned i Gaarden; det var
en brændende Middagshede, Tjenerskabet var beskæftiget
med Hestene. Han saa’ sig 0111 i Værelset, som var noget
ode og uhyggeligt; nylig havde det været beboet af en
Mand, som kort efter var død. Træt lagde Tieck sig paa
Sengen, men sov ikke. Da blev pludselig den ene Dør
heftig revet op. Forskrækket fo’r han i Vejret. En
mager gammel Mand i blaa Kjole, med et blegt Ansigt,
traadte ind. Hurtig ilede han igennem Kammeret, og for
Tieck kunde spørge, var han ude af den anden Dør, der
førte til en Forstue. Ærgerlig over Afbrydelsen lagde
Tieck sig tilbage for at sove. Men snart efter bliver
Døren atter aabnet, den gamle vender tilbage og forsvinder
igen hurtig gennem den modsatte Dør. Efter nogen Tid
kommer han for tredie Gang. Nu springer Tieck vred op
og vil tiltale ham, men den gamle tilkaster ham kun et
skarpt Blik og gaar i en Fart ud i Forstuen. Herefter
blev der Ro, og Tieck faldt endelig i Søvn.
Da han en Times Tid efter kom ned til Familien,
havde han glemt Hændelsen; først senere erindrede han
den og fortalte spøgende, at han dog var bleven forstyrret,
endog tre Gange. Man ansaa det for umuligt og forhørte
Tyendet. Nej, ingen var kommen, ingen var gaaet op ad
Trapperne. Man ansaa det da for en Drøm. Men Tieck
kunde forsikre, at han havde været fuldkommen vaagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
