Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
Ofte kom Tieck, der var en skarp Kritiker, derved til at
tænke paa den mandhaftige Don Quichote og hans
Bedrifter, thi disse Ridderdyder og denne sværmende
Kærlighed, som de unge Digtere forherligede, havde i Grunden
aldrig saaledes været til. Han fik mere og mere -Oje for.
at sand Poesi maa have sit Udspring fra det virkelige Liv.
Aldrig havde han villet anerkende nogen sluttet
romantisk Skole og nu mindre end nogensinde. Medens
han derfor almindelig gik for Romantikkens Bannerfører,
skilte hans Vej sig i Virkeligheden mere og mere fra hine
yngre Forfattere, og han vandrede sin egen Bane.
I Dresden forefandt Tieck en literær og kunstnerisk
Kreds. Hertil horte Bøttiger (hvem Digteren havde
fremstillet i eden bestøvlede Kat» for mange Aar siden), der
var den vigtigste Leder af den offentlige Mening,
Sprog-og Oldtidsgransker, og som gerne skrev om Literatur,
Skuespil og Kunst i Bladene1). Ikke faa yngre Forfattere
og Digtere, hvoraf ingen dog var synderlig fremragende,
levede ogsaa her. At en berømt Mand som Tieck
bosatte sig iblandt dem, var naturligvis en stor
Begivenhed. Nogle af dem bevægede sig i de gamle
rationalistiske Fremstillinger, andre i moderne Spøgelseromaner. I
Begyndelsen vidste de ikke rigtig, hvorledes de skulde
stille sig til ham; meget af hvad de sværmede for, f. Ex.
Kotzebues og Ifflands Stykker, var jo Tieck saare meget
imod, og han paa sin Side havde Fornøjelse af at nævne
det hverdagsagtige, flade og middelmaadige ved sit rette
Navn og atter og atter fremhæve Shakespeare og Goethe
som de rette Mestere i Digtekunstens alvorlige Egne
ligesom Holberg i de komiske. Men om der ogsaa var meget
<Bøttiger», siger Prof. H. N. Clausen, «var et Pragtexeniplar af
den efterhaanden forsvindende Race af Lærde, der nytte
Lærdommen som Middel til at indsmigre sig hos de store.–1
det høje Pars (Prins Kristians) Nærværelse havde lian ikke
forsømt Lejligheden til med tillukkede Øjne og hele Ansigtet
fortrukket til et Smil at bringe sin underdanige Hyldiug,
indsvøbt i udsøgt Lærdoms Kostume.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
