Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
baring af den hellige Jomfru. Johannes’ Aabenbaring
beskæftigede ham meget, og han forkyndte Nærheden af
Dommedag. Da han i Begyndelsen af 1829 havde tilbragt
en munter Aften med flere Venner, blev han om Natten
ramt af et Slagtilfælde og døde.
Hidtil havde Tieck altid levet som Privatmand uden
noget offentligt Embede. Som tidligere omtalt havde han
ikke manglet Venner, der paa alle Maader satte en Glæde
i at være ham til Hjælp og bringe ham endog betydelige
Ofre, saaledes som Burgsdorff, der allerede døde 1822, Grev
Finkenstein og Rumohr. Men han elskede sin frie,
uafhængige Stilling. Flere Tilbud om Ansættelse afslog lian.
saaledes et af den preussiske Regering om en Stilling som
Professor i Berlin, et andet fra Venner i Breslau; derimod
havde han taget mod Hædersdiplomet som Doktor i
Filosofi fra denne Bvs Universitet (hvor hans Ven Stelfens
var Professor og foranledigede denne Æresbevisning mod
den Digter, som han kaldte «sin Sjæls Æsthetikere»). Man
havde ogsaa ønsket at faa Tieck til at blive Leder af et
nyt Theater, der blev oprettet i Berlin (Königsstädter
Theater), men ogsaa det afslog han. Derimod havde han
allerede længe staaet i et nært Forhold til Skuepladsen i
Dresden; man indhentede hans Raad, Skuespillerne lærte
meget ved at hore hans udmærkede dramatiske
Oplæsninger, og lian skrev Kritikker over de opførte Stykker.
Deraf opstod den Tanke at sikre sig liam ved en fast
Ansættelse; Hoffet var ham meget gunstigt, og fra 1825
tog-lian saaledes imod Embedet som «Dramaturg» ved Theatret
med en aarlig Løn af 700 Thaier.
Hans Helbred vedblev at være daarligt; næsten hvert
Aar gennemgik lian derfor en Badekur. 1825 gjorde han
en Kunstrejse paa sit nye Embeds Vegne, navnlig til Wien
og München, overalt modtaget med stor Anerkendelse.
Den bayerske Kronprins, der sværmede for Literatur og
Kunst, sagde til ham: «En stor Ære for mig at have
Deres Navn! Jeg hedder ogsaa Ludvig! En stor Ære
for mig at hedde ligesaadan som en rigtig Digter!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
