Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
og han søgte og opnaaede Ansættelse ved Universitetet i
Greifswalde i Aaret 1800. Han blev forst Adjunkt, siden
Professor med Historie som Hovedfag. Han ægtede en
Datter af den derværende svenske Professor Quistorp, men
Ægteskabet varede kun kort, thi hun dode efter at have
bragt en Son til Verden, og Arndt var derefter i mange
Aar Enkemand. Som Forfatter gjorde han sig nu mere og
mere bekendt. Han skrev en Bog om Livegenskabet, som
dengang endnu herskede i Svensk-Pommern med Ry gen,
og med Uforfærdethed fremstillede han de sorgelige og
umenneskelige Forhold, der fulgte med det. Skriftet vakte
Opsigt, og der blev rejst Klage imod ham, der, skøndt
kongelig svensk Embedsmand, havde vovet at kritisere og
fordømme bestaaende Retsforhold. Universitetets Kansler
lik Ordre om at drage Arndt til Regnskab, men dennes
hele Forsvar bestod kun i, at lian i et Exemplar af Bogen
understregede alle de Steder, der handlede om vitterlige
bestaaende Uretfærdigheder, hvorefter han bad om, at det
maatte blive forevist Kongen. Dette skete ogsaa, men
Gustav den 4de Adolf fandt, at hvis de fremsatte Anker
vare sande, havde Arndt Ret i at betegne Forholdene som
mislige. Da det nu ikke kunde nægtes, at Fremstillingen
var i Overensstemmelse med Virkeligheden, blev der ikke
foretaget noget imod ham. Men nogle faa Aar efter blev
Livegenskabet harvet-
Ved det lille Universitet i Greifswalde var der ikke
meget at bestille for Arndt, saa at han kunde tilbringe
en stor Del af Tiden paa Rejser. I Efteraaret 1803 drog
han til Sverige og opholdt sig et helt Aar dér. Han
fandt i det hele stort Behag i dette Land, som han jo
baade ved Nedstamning og som Undersaat tilhørte. Vel
følte han sig nærmest som Tysker, men næstefter Tyskland
var Sverige ham ganske naturlig kærest. Arndt besøgte
O o o
en stor Del al Landet, var baade i Stockholm og Gøteborg,
i Dalarne og Norrland. Han følte sig højlig tiltrukket af
den svenske Almue, hvis gammeldags Væsen ganske var
efter hans Hjerte. Hvor han færdedes, kunde han trygt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
