Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
opholdt sig i Rigets nordøstligste Afkrog, tilbage til
Hovedstaden. Det var et trist Indtog, som Arndt her var Vidne
til, thi Kongen var kun en Vasal af Napoleon og Riget
sønderlemmet. Dronning Louise, den saa højt elskede,
saa’ forgrædt ud, General Scharnhorst, Grundlæggeren af
Preussens senere Militærmagt, sad bleg og krumbøjet paa
sin Hest. Men midt i Fornedrelsen spirede Oprejsningen
frem.
Det var nu, hvad Arndt kaldte, en
«Donnerwetter-zeit» i Tyskland, det vil sige: det trak sammen til et
voldsomt Uvejr, skøndt det varede endnu et Par Aar, inden
det brod los. I Berlin, hvor Arndt plejede Omgang med
de ivrigste Patrioter og indtog en fremragende Plads i
deres Kreds, kom han ikke til at blive længe. Thi i
Begyndelsen af 1810 ophørte den franske Okkupation af
svensk Pommern, og der var da ingen gyldig Grund for
ham til at holde sig borte fra sin beskikkede Plads som
Professor i Greifswalde. Dog forblev han kun her til det
næste Aars Slutning. Det blev ham aldeles utaaleligt at
leve sammen med Embedsbrødre, der for største Delen
holdt med Frankrig, og da han var heftig, aabenmundet
og grovkornet, kom det til idelige Rivninger, deriblandt
ogsaa med hans Svigerfader Professor Quistorp. Han tog
da sin Afsked fra Embedet og besluttede at drage til
Rusland, hvor der nu var et Samlingssted for alle dem,
der hadede Napoleon. I Forklædning og under forskellige
Æventyr med Franskmændene naaede han til Berlin og
siden til Breslau, der var et vigtigt Arnested for en
vordende Opstand mod Napoleon. Under sit Ophold her
gjorde Arndt Bekendtskab med liere af Bevægelsens Spidser
saasom Blücher, Scharnhorst og Gneisenau. Men derefter
gik hans Vej til Rusland, hvor Hovedmanden for det hele,
Friherre v. Stein, opholdt sig, og han havde skrevet, at
han ønskede at se Arndt, da han mente, at han kunde
faa Brug for ham.
Det var ingen let Sag at naa frem til Petersborg,
som var Maalet for Arndts Rejse, thi den franske Magt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>