Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
ret ugenert udtalte sig om Forholdene baade i og udenfor
Tyskland, deriblandt ogsaa i Norden. Særlig
Opmærksomhed vakte hans i 1843 udkomne: «Forsøg i
sammenlignende Folkehistorie». Vi skulle her antyde hans
Meninger om forskellige af Europas Stater.
Tyskland var for Arndt Europas egentlige Centrum,
som det ogsaa af Naturen er anvist til at være. Til
Tyskland regner han uden videre baade Holland, Schweiz,
Tyrol og de andre tyskøsterrigske Stater, ogsaa Bøhmen,
som er dets «Kæmpeborg, vor store østlige Fæstning».
Elsas og Lothringen høre ogsaa med, ligesaa vel som baade
Holsten og Slesvig. Vesttyskland er den egentlige Kærne,
det gamle Austrasien, Klodevigs og Karl den Stores og
Otto den Stores Tyskland; dér er Vuggen for den tyske
Magt og Herredomme, det er den faste Borg og Styrke i
Riget. Tysklands Stilling er saa vældig, at naar alt er
vel rustet og ordnet, maa selv den forvovneste Djævel løbe
Hornene af sig, hvis han vil prøve paa at angribe det.
Skade for Arndt, at han ikke kom til at opleve den
sidste Menneskealder i Aarhundredet, da havde hans gamle
Hjerte frydet sig!
Frankrig er i alle Henseender Europas enfant,
terrible. «I Franskmænd!» tilraaber han dem, «ere
Efterkommere af vort Lands bortløbne og fortabte Sønner.»
Naar Arndt havde noget imod nogen, søgte han Beviser
for, at de nedstammede fra en Pariaslægt. Disse «Vælske»,
som han ynder at kalde dem, ere forfængelige Pralhanse,
havesyge og stolte, men tillige listige og troløse. Det
eiet rigtigt Bi—Folk, der, saasnart det er bleven splittet,
strax igen samler sig i en Sværm. (Man skulde tro, at
dette var noget godt, men lier skal det betyde noget meget,
slemt.) Napoleon var baade i Storhed og Forbrydelser en
Romer fra hin Tid, da Dyden hældede mod sin Nedgang;
han var en Attila, en Folketramper og ubarmhjertig
Morder. Han fortryllede Franskmændene, saa de maatte
lyde ham saaledes, som de aldrig vilde have adlydt selv
den bedste indfødte Franskmand. Og hans Skygge gaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
