- Project Runeberg -  Fire Livsbilleder /
168

(1894) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

168

med alle Legemets og Sjælens bedste Anlæg» paa den
skandinaviske Halvø. Der er en vis Metalstyrke baade hos
Svenskeren og Nordmanden og en vis frisk Glæde over
Naturen, som det gør En godt at se.

Vi maa bemærke, at Arndt ikke havde noget
personligt Kendskab til Norge og Nordmændene. Man ser, hvor
lidt Begreb han havde om det tunge og trange, der tindes
hos en Del af den norske Befolkning, og hvor lidt han
i sin Karakteristik ramte det fantastiske og højtstræbende
hos den, der hænger sammen med det kolossale i
Naturen.

Endelig komme vi til Danmark. Arndts Tanker
have gjort sig saa mange Svinkeærinder ind til os, at vort
lille Land burde føie sig smigret ved at være Genstand
for saa hyppige Betragtninger af den store Tysker. I
forskellige af hans Skrifter findes Udtalelser om os. Hans
Betragtning lyder kortelig saaledes: Ligesom det danske Rige
altid har bestaaet af usammenhængende Stumper og
Stykker, saaledes er det ogsaa med Folket. En Del af dette
(han regner Skaaningerne med) bor paa det nederste af
den svenske Halvø, en anden Del paa det øverste af den
nordtyske Halvø, og Resten paa nogle øer. Liggende
mellem Nordsøen og Østersøen er Landet givet til Pris
for alle Vinde (dette er kun altfor sandt), og saaledes have
Danskerne ogsaa været en Boldt mellem andre Folkeslag.
Den jydske Halvø fra Elben af var oprindelig beboet af
adskillige Stammer: Sacliser, Angler, Friser og Jyder.
Karl den store bortførte den stridbare sachsiske Ungdom
fra Elbens og Ejderens Bredder og gav derved Danskerne
Spillerum til at udvide sig ned imod den sidstnævnte Flod
(Ejderen). Under Ottonerne gik det modsat, og Danskerne
paa Halvøen bleve afhængige af de tyske Kejsere.
Rimeligvis vilde de være blevne aldeles underlagte disse og
fuldstændig germaniserede, hvis ikke de følgende Kejsere
havde vendt deres Vaaben mod Syd og indladt sig paa
vidtløftige Kampe om Italien, og da havde der aldrig mere
været Tale om dansk Sprog, i al Fald ikke paa Halvøen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfireliv/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free