Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
Nordsoens Kyster? (England). Og dersom vi miste
Holsten, er alt Haab om Herredomme paa vor Østersøkyst
forbi.» — Han skriver om Danmark: «Jeg har mere end
én Gang hort Danskere bruge Udtrykket: den store danske
Nation. Nu ville de gore Tyskerne i begge Hertugdømmer
til Danskere. (!) — Den lille, store, danske Nation har udspyet
Haan og Skældsord mod det store tyske Navn. Nu ville
jo sagtens Tyskerne i Hertugdømmerne, hvis de Danske
gribe til Vaaben, kaste dem ud i Vandet og finde ogsaa
nok Vej til deres øer, men — bagved staar Moskoviten.»
Han spiller under Dække med Danskerne og ønsker en
Flaadestation. «Nej», udbryder Arndt, «de danske
Pralhanse og de lumske Moskoviter skal ikke snøre den
cimbriske Halvø til for Tyskland! Saalænge et tysk Hjerte
kan elske og en tysk Næve kan slaa, skal det aldrig ske!»
Han ender med følgende Ord: «Gud ske Lov, at det igen
er bleven en Smule tysk Tid! Jeg maatte overfor mit
ædle og store Folk skamme mig ved mit snehvide Hoved,
hvis jeg var bange for et frit udtalt Ord og ikke var
overbevist om, at det gode Ord finder et godt Sted.»
Hvor levende sættes man ikke ved alt dette ind i hin
Tids forbitrede Kampe, der forblindede mangen en god
Mand! Og hvor levende mindes vi ikke herved om, at
der gives visse Sider af den tyske Karakter, der indgyde
os en uvilkaarlig antipathisk Fornemmelse, selv om vi
ellers ingenlunde ere blinde for de lyse og gode Sider!
Arndt mægtede ikke i sin tyske Fædrelandsvarme at gøre
Forskel mellem Ret og Uret.
Mon vi have haft tilsvarende Exempler paa blind
Ul-tradanisme? Rent ud forsværge det, gaar vist ikke an.
Denne Fader Arndts Udtalelse blev modtaget med
stor Begejstring i «Schleswig-Holstein» og hurtig bekendt
her i Landet, hvor den vakte berettiget Harme. Kort efter
indeholdt «Fædrelandet» et aabent Brev til Arndt, med
Underskriften «Valgerda» og skrevet «paa et Landgods i
Sjælland», 10 Marts 1845. Det var Originalen til et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
