Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stadig som historisk Professor i Bonn, og hans Navn trak
mange til dette Universitet. Som en af hans Tilhørere,
Hertug Ernst af Koburg-Gotha, skriver, var han for ham
og mange andre «Flaget paa den høje Mast», en Typus
paa den ægte Tyskhed, en ærværdig og endnu livskraftig
Skikkelse fra den tyske «Heltetid».
Saa kom 1848. Opstanden og Barrikadekampen i
Berlin var naturligvis til Bedrøvelse for ham, men han
udbrød: «Nej, den gode Gud vil ikke helt forlade sine
Tyskere! Han vil ikke tilstede, at de gaa i Hundene. Det
ville vi holde fast ved.»
Da «det frie Rigsparlament», der kom til at friste en
saa stakket og Hov Tilværelse, samledes i Frankfurt, mødte
gamle Arndt som Medlem og tog Plads i højre Centrum.
Det var noget for ham. Allerede den første Dag bad lian
om Ordet, men til hans store Forbavselse og Indignation
blev det nægtet ham. Tiden var nemlig knap, og man
havde andet at gore end høre paa lians Udgydelser. Men
den næste Dag blev man nødt til at give ham Ordet, da
Forsamlingen «under bragende Bifald» forlangte, at Fader
Arndt skulde frem. Og han talede da, idelig afbrudt af
stormende Jubel, og da lian endelig satte sig ned, lod
deiet tredobbelt Hoch for ham.
Oprørskrigen mod Danmark fulgte Arndt
naturligvis med den mest levende Interesse, men han fik kun
Ærgrelse og Kummer af sine kære Slesvigholstenere. De jog
ikke Danskerne ud i Vandet, de befriede sig ikke fra deres
Aag, men de havde tværtimod megen Modgang. Og hvad
de danske Renegater havde talt om «blodigeRygstykker»,
viste sig mærkværdig nok som ikke helt grebet ud af
Luften. Bov, Fredericia og Isted blev Navne, der skurrede
i den gamle Tyskers Øren. I Sammenligning hermed var
det kun en svag Trost for ham, at han 1849 var med i
den Deputation, som overrakte Frederik Wilhelm den 4de
en tysk Kejserkrone, der forøvrigt strax viste sig at være
kommen for tidlig til Verden. De Ovationer, der da bleve
bragte Arndt i Berlin, kunde ikke andet end opmuntre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
