- Project Runeberg -  Fire Livsbilleder /
200

(1894) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

200

derved et Vildrede mellem den nationale Friheds Sag i
Almindelighed og den særlig danske Fædrelandskærlighed.
De unge, som mere gaa efter Følelse end efter Reflexion,
kunde dog alligevel nok klare Skærene. Da de allierede brød
ind over Landets Sydgrænse og truede vor Selvstændighed,
meldte de bedste Studenter, og deriblandt Poul Moller, sig
efter Grundtvigs Opfordring som frivillige til at værne
Landet enten ligefrem som Soldater eller som Folkevækkere. Det
sidste var der begejstrende Exempler paa fra Tyskland i
Fichte, Arndt, Jahn, Steffens og mange flere. Men det
hele blev tilintetgjort i den sørgelige Januar 1814.

At altsaa Studenterlivet rørte sig frit, kækt og
begejstret i hine Aar, stod i Forbindelse med den
Digtekunstens Guldalder, der var brudt frem her hjemme, og
med Aands- og Folkelivets stærke Bølgeslag i Tyskland.

Skøndt Studenterne dengang i højeste Grad manglede
de ydre sammenknyttende Baand, idet der hverken var
nogen akademisk Bygning, der kunde samle dem i sine
Sale, eller nogen Slags Studenterforening, var der alligevel
megen Sammenslutning. De aandsbeslægtede fandt
hinanden paa Kamrene eller i Regensens Gaard eller i den
gode Aarstid paa et eller andet Traktørsted udenfor
Portene. Og da var der nok at drøfte og disputere om, nok
at holde løftede Taler om.

Den hellige lid, Begejstringen, var tændt hos mange af
disse unge. De af dem, som bleve gamle Mænd, tænkte
siden med Fryd tilbage paa de Dage.

Naturligvis gik det her, som det altid bør gaa blandt
unge, at Alvor og Gammen fulgtes ad. Det var heller
ikke altid det store, der drøftedes, men ogsaa det smaa
f. Ex. Begejstringen for en skøn ung Pige. Poul Moller
har givet en Skizze af en Studentersammenkomst i
Traktørstedet «Norges Minde» paa Strandvejen, og den giver
sikkert et godt Billede af den Tids Studenter.

Ingen kendte Studenterlivet bedre end han, thi ingen
gik mere op i det. Han var en Type paa en ædel dansk
Student fra de Aar. Alle kendte og næsten alle holdt af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfireliv/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free