Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
«Vanskelige og deilige, Nils!» Hun la haanden
paa knæet hans. «De minuttene eller timene han
var her i førstningen — de var saa — saa stærke,
jeg kunde næsten ikke bære dem! Siden blev det
anderledes — siden, da jeg blev viss, bodde jeg
likesom inde i en flamme — jeg brydde mig ikke mer
om alt det jeg hadde lyst til før — jeg brydde mig
ikke om andet end arbeidet mit og dig og Tore —
ogsaa musikken.»
«Det var derfor du altid vilde være hjemme ...»
«Ogsaa brevene. Vi har skrevet til hverandre i
fire aar.»
Nils Tofte reiste sig, litt braat. Han ståk
hæn-dene i bukselommen.
«Du tænker paa konen, Nils?» Eli satte fingrene
mot sætet i sofaen og blev sittende slik, opheist og
høiskuldret. «Det kan du la være, Nils! Han har
levd i lang ufred, han! Hun har villet skilles mange
ganger, hun. Det var ikke før han vilde, hun kom
paa at hun elsket ham.»
Broren kremtet.
«Nei — jeg tænker ikke baktale hende, Nils! Du
kan jo dømme selv! Hvad er det blit av Roar? I de
å siste tolv aarene har han slitt som praktiserende
læge i den samme lille byen, aldrig hat kraft eller
tid til arbeidet, som det er hans heteste ønske at faa
gjort! Hadde han en stund, blev den ødelagt for
ham. Tilslut blev han sløv og likegla. Du sa det
samme som Tora, engang for nogen aar siden, vi
snakket om ham: Roar Liegaard var emnet til noget
mer, sa du.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
