Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
Hun høstet ikke bare godord hos sin professor.
Litt motfalden fortalte hun ved middagsbordet
resultatet til manden. Den gamle læreren hendes syntes,
hun var blit for pirket, for ræd i streken — han
hadde raadet hende til at tegne akt den tiden, hun
hadde igjen at være her. Saa nu vilde hun ta fat —
de fik møtes et sted nede i byen og spise, naar de
begge to kom fra arbeidet.
Roar lysnet da han hørte, hun omsider vilde
begynde med sit — og hun maatte ta frem tegningene
og vise efter, hvor professoren hadde kritisert. Da
blev manden irritert og fik nyver mellem brynene:
«Er du viss paa, han fyren skjønner det da, Eli? Jeg
for min del synes du er en mester, jeg!»
«Ja du ja, blindebukken!» Hun la kindet ind til
ham og gnubbet det mot den rakete haken hans. —
Og nu blev dagene roligere — og næsten som før
igjen.
Det gik godt fremover med den syke hjemme;
det kom ingen fler telegrammer; brevene blev
sjeldnere.
Naar Eli stod bak staffeliet i det lyse atelieret
paa skolen og tegnet efter model, prøvde hun faa op
i sig litt av den gamle, gode arbeidsfeberen ....
Her hadde Kata Sommer og hun staat ved siden av
hverandre det første aaret hernede; de samme typer,
hun saa vel kjendte fra dengang fyldte det store
rummet nu ogsaa, alleslags sprog surret og summet
— paanyt gik hun i fristunden fra staffeli til staffeli,
maalte og sammenlignet. Men det sat en liten tomte
bak panden og skiplet hende — alleslags tanker, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
