Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
da ta den hjelpen, du trænger! Jeg er da ingen
slavefoged!»
«Men Roar!»
«Nei, det er ikke jeg, som forlanger du skal slite
dig ut! Jeg klarer vel at holde hjelp til dig for
pokker! Det er bare at komme gjennem et knipetak
akkurat nu! Naar jeg faar fra mig denne
prisopgaven og» — han hævet røsten — «guldmedaljen skal
jeg ha — saa skal jeg ta knækken paa dem
allesammen! Det er jo bare at holde ut, hva? Men jeg
trodde, du hadde glæde av at greie huset alene
sammen med Ingrid! Jeg tvinger dig da ikke!»
Hun tidde litt. Hvorfor var han saa oprørt? Og
sa han ikke to ting — som ikke forliktes? Bare, at
holde ut — ja det var det. Men greie at lønne en
pike aaret rundt, det gjorde han jo ikke. Og med ett
ståk en liten ond tanke hende: Han kunde heller
foreslaat at sende nogen hundrede kroner mindre til
Oslo nu i december — naar hun derinde slåp alle
utgifter til julen . . .
Næste nu dækket rødmen Elis lyse hud.
«Det værste er at vi aldrig har tid til at være
alene sammen længer, Roar» — hun fløi om halsen
paa ham og gjemte ansiktet. «Ogsaa at jeg sovner,
straks jeg lægger hodet paa puten.» —
Spændingen laa og ulmet i hele huset den
december-dagen, de to fra Oslo var ventendes.
Den første sne var kommet — et vaatt slaps, som
10 — Prisopgaven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
