Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
Maakene lettet og seilte ut gjennem blaaet, skrek
sine kvasse skrik, slog mot havflaten og vendte
indover igjen. Ytterst paa bryggekanten stod Eli og
stirret ind i sit eget. Plan efter plan tok hun frem
paanyt og vraket dem paanyt. Hun kunde følge
datteren til et fremmed land; der maatte Ingrid bli
til barnet var kommet . . . Ingrid hjelpeløs ute i
Europa? Hun, som ikke kunde andre sprog end sit
eget? Men etsteds oppe i bygdene kunde hun
gjemme sig . . . Og naar hun, Eli, fik sit barn kunde de
bringe Ingrids til hende en nat og begge barn kunde
være hendes . . . Hadde hun kraft til det? Hadde
hun og Roar sind til saa aarelang en løgn?
Alt, hun tænkte ut, visnet og døde igjen — bare
én ting syntes at festne i hende: Ingrid maatte
føde og beholde barnet og vokse sig stærk
sammen med det, sammen med Roar og hende selv
og deres barn. Men hos dem kunde det ikke ske,
midt i byen kunde det ikke ske — det maatte Roar
skaanes for, det maatte datteren spares for. Hvor
fandtes det menneske, som vilde gi Ingrid ly og hjelp?
Gamle fru Helvig!
Midt paa torvet stanset Eli og saa efter kusken
fra Reistad, som netop hadde hilst hende med
svepen ... At hun ikke hadde tænkt det førl
Løsningen, den eneste! Hun vilde forstaa, hun vilde aapne
hus og hjerte for Roars barn, hos hende vilde Ingrid
være i havn!
Det var enda tidlig formiddag, da hun næste dag
kjørte den kjendte, bakkete veien ind over mot
Reistad gaard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
