Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
Roar rørte paa sig.
«Jeg fik et slag,» sa han. Og litt efter: «Kanske
det var skud.»
«Hjemover. Fuld fart.» Sturland vendte sig mot
gutten og pekte paa landet — det store, graa
skjægget dirret.
«Rør Dem ikke doktor! La os!» sa politimesteren.
Men idetsamme snudde Roar sig selv om paa
ryggen. Han rakte ut haanden.
«Kom med næven, ingeniør! Slikt kan hænde den
beste. Men dennegangen holdt De for lavt!» Han
smilte — saa lukket han øinene.
De fik lagt en presenning ind under hode og
nakke paa ham. Mens de to ældre mænd holdt paa
med det, blev de var blodet, som farvet dækket.
Den tredje saa ingenting — han var sunket ihop
indved rælingen, med hodet mot knærne.
Kjøbmand Sturland rørte ved ham med foten —
uten at se paa ham hvisket han:
«Græd ikke for fan! Doktoren har nok som
det e’.»
Med høire arm forsøkte Roar at naa venstre Iaar.
Han kjendte ingen smerte.
«Det gik i benet tror jeg,» sa han. «Eller i min
mindre ædle del. Det retter sig.»
Sturland bøiet sig ned mot det dødbleke ansiktet.
«Skal vi dytte i saaret, Liegaard? Eller skal vi
la det bero?»
Roar tænkte litt. Duren av motoren heftet
tankene . . . Han hadde faat et skud i sig — paa et par
meters avstand — ladningen hadde gaat tæt som en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
