Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
som det kaldtes, talte de i Herrens Navn, idet de sagde
„Jeg" om ham. Synet af dem beskrives som skrækkeligt,
dybt rystende. Hvor pludseligt det kunde komme, ses af
følgende Træk. To Rejsende saa’ engang en Mand ligge
paa Ryggen bag en Busk nærved Landevejen.
Inspirationen var faldet over ham, han laa i Trækninger og
talte i Herrens Navn, skjøndt han var ganske ene. De
Rejsende bleve saa betagne deraf, at de med Ærefrygt
blottede deres Hoveder og stille lyttede til Ordene.
Manden var Rock. En anden Gang faldt Inspirationen
over denne, da han en Dag overværede en Gudstjeneste i
en Kirke. Til almindelig Forfærdelse rejste han sig og
raabte Ve over Stedet.
En stor Vækkelse fremkom ved de Inspirerede. De
drog om i Flokke og holdt Bedemøder, i Begyndelsen
ogsaa Nadveren med Kjærlighedsmaaltider, men senere
brød de sig ikke om Sakramenterne. Skjøndt deres
Missionsrejser gik vidt omkring, var deres Tilholdssted
dog i Wetterau, og de dannede en Del Menigheder, der
dog ingensinde bleve store. Man regner, at der i Aaret
1744, da de noget nær vare paa det højeste, var 1100
Medlemmer ialt. I Læren skilte de sig, naar man ser
bort fra deres Ligegyldighed for Sakramenterne, ikke
videre fra den bestaaende evangeliske Kirke, men det var
Livet, de drev paa. Kristus i os og Kristi Efterfølgelse
var Hovedsagen. De kaldte sig Kristi Stridsmænd, og
de fandt det ligesaa urimeligt at spørge dem om deres
dogmatiske Lærdomme som at spørge Soldater midt under
et Slag om deres politiske Mening. Men de havde en
formelig Gru for den bestaaende Kirke og ventede en
snarlig Dom over den. Af „Redskaber", som Inspirationen
kom over, var der altid kun faa, tilsidst var Rock den
eneste, og han var deres øverste Forstander.
Der var saaledes i Wetterau et meget broget religiøst
Liv, men der kom mere til endnu. Efterat Grev
Zinzendorf havde faaet ordnet den af ham oprettede Menighed
i Hernhut fik han ogsaa stiftet en i Berleburg, som i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>