Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
Vilhelm: Du græder ofte, som om du var
mismodig; det gjør mig da saa ondt. Jeg bliver ogsaa
bedrøvet. Har du noget paa Hjærte, som piner dig,
kjære Ven? Sig mig det! Jeg skal skaffe dig Ro, det
koste hvad det vil!
Dorthea: O nej, jeg er ikke mismodig, kjære Ven!
jeg er ikke utilfreds. Jeg elsker dig, jeg elsker vore
Forældre og Søstre, ja jeg elsker alle Mennesker. Men
jeg skal sige dig, hvordan jeg har det. Naar jeg om
Foraaret ser, hvordan alt kommer frem, Bladene paa
Træerne, Blomsterne og Urterne, saa er det, som om det
slet ikke kom mig ved, og det er mig da, som om jeg
var i en Verden, hvor jeg ikke hører hjemme. Men
saasnart jeg finder et gult Blad, en vissen Blomst eller
tørre Urter, saa faa mine Taarer frit Løb, og jeg har det
saa godt, saa godt, at jeg ikke kan sige dig det; og dog
er jeg aldrig glad derved. Før gjorde alt sligt mig
bedrøvet, og jeg var aldrig gladere end om Foraaret.
Vilhelm: Det forstaar jeg ikke. Men saa meget
er vist, at jeg tager mig det nær.
Saa gik de op til Slotsruinen *med den vide Udsigt;
dér holdt Dorthea mest af at være. Dér maatte Vilhelm
fortælle hende de gamle Borgsagn, thi dem kunde hun
aldrig blive træt af, og saa sad hun og sang gamle,
vemodige Sange. Solen gik ned, og de vandrede hjem
gjennem Skoven. Men da fornam Dorthea pludselig et
heftigt Kuldegys, og hun havde ondt ved at naa’ hjem.
Dér faldt hun i en stærk Feber. I fjorten Dage laa hun,
og Vilhelm vaagede Dag og Nat hos hende. En Nat
sagde hun til ham: „Kom og gaa i Seng!" Han lagde
sig ved hendes Side. Hun tog ham i sin højre Arm, og
han laa med Hovedet ved hendes Barm. Paa én Gang
syntes han, at Hjærteslaget ophørte, og saa igjen bankede
Pulsen nogle Gange. Han forfærdedes og raabte om
Hjælp. Alle kom snart løbende, men Dorthea havde
draget sit sidste Suk.
Vilhelm var utrøstelig over Tabet. Om Dagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
