Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
Hftrt ihr lieben Vögelein
eures Freundes stille Klagen!
Hört, ihr Bäume, gross und klein
was euch meine Seufzer sagen!
Welke Blumen horchet still
was ich jetzo singen will!
Mutter-Engel! wallst du nicht
hier auf diesen Grases-Spitzen ?
Weilst du wohl beim Mondenlicht
glänzend an den Rasen-Sitzen,
wo dein Herz sich so ergoss,
als dein Blut noch in mich floss? —
Oder schwebst du um mich her,
wenn ich oft in trilben Stunden,
da mir war das Herz so schwer.
einen stillen Kuss empfunden?
Trank ich dann mit Himmelslust
aus der sel’gen Mutterbrust! —’)
Disse Vers af det længere Digt kunne staa her som
et Vidnesbyrd om Heinrich Jungs virkelige Poesi,
stemnings- og følelsesfuld.
De Uger, han tilbragte i Hilgenbach, gjorde ham
inderlig godt; det var i et stille, fredeligt Hjem. En Dag
fik han Bud fra Pastor Seelbach om at komme op til
ham; det gjorde han og blev vel modtaget. Denne havde
fra gammel Tid gode Tanker om Heinrichs Dygtighed
og overraskede ham nu ved at sige: „Rektorembedet ved
Latinskolen her er ledigt, I skal være Rektor." Ja, det
vilde Heinrich inderlig gjærne; det var jo med ét Sæt at
komme ud af Fængslet og oven i Kjøbet i en rigtig god
Stilling. Nu vilde Seelbach se at sætte dette igjennem,
men da han laa paa Kant med Bønderne, skulde der gaas
forsigtigt frem, thi de vilde altid det modsatte af ham.
Kort efter fik Heinrich en Opfordring fra Bønderne om at
komme til dem og foreløbig begynde paa en privat
Latinskole, saa vilde ogsaa de se at sætte hans Valg til Rektor
*) Jugend, S. iSo f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
