Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
ham træffe paa saa gode Mennesker. Styrket gik han
da videre.
Han vandrede hele denne Dag og noget af den næste
med. Da saa’ han paa én Gang en yndig Dal for sig,
stor og bebygget, og i denne laa „den uforlignelige Stad"
Elberfeld. Det var som et Paradis, der vinkede ham;
aldrig havde Ynglingen, der var voxet op i afsides,
landlige Egne, set noget saa storartet. Snart var han i Byen
og gik helt igjennem den, beundrende Kjøbmændenes
„Paladser", Borgernes nydelige Huse og forbavset over
den pyntelige og renlige Dragt, som alle viste sig i, selv
Tjenestepiger og Smaafolk. Han faldt aabenbart slemt
igjennem med sine mer end tarvelige Klæder.
Nu var det hans første Tanke foreløbig at søge
Arbejde her i sin Profession, men da han ved at se ind
ad et Vindue bemærkede, at Skrædderne her sad paa
Bordet med korslagte Ben, afskrækkede dette ham, thi
det havde han aldrig gjort. Hvad skulde han da gribe
til? Idet han saaledes gik op og ned ad Gaderne, saa’
han en Mand med et venligt Ansigt i Færd med at binde
to Kurve paa Ryggen af en Hest. Han tiltalte ham og
fik at vide, at han var Postbudet fra Solingen. Da faldt
det Heinrich ind, at Pastor Seelbach havde en Søn, der
var Præst dér, og at flere Skræddersvende fra Siegen
opholdt sig dér. Altsaa fulgte han med Postbudet de tre
Mil til Solingen.
Pastor Seelbach modtog ham venligt, men gav ham
kun liden Trøst med Hensyn til hans Plan om at søge
Tjeneste hos en Kjøbmand i Holland. Det vilde næppe
lykkes. Saa var der intet andet for ham end at søge
Arbejde paa Professionen. Der blev sendt Bud ud for
at høre, om der var Plads ledig i Byen for en
Skræddersvend, og det var der netop. Heinrich blev strax antaget
hos en Mester, og da han om Aftenen gik i Seng paa
dette nye Sted, takkede han Gud, fordi han saa hurtigt
havde forsørget ham. Tillige betænkte han det gamle
Ord, som hans Fader tidt havde sagt til ham: „Et Haand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
