Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«3
har faaet, og hvad der er Guds Vilje." Hun fo’r op,
rakte Haanden ud og sagde: „Véd De det?" Heinrich
greb hendes højre Haand med sin og sagde: „Gud i
Himlen velsigne os! Vi ere forbundne for evig." Og hun
svarede: „Ja, for evig."
Paa denne mærkværdige Maade blev Heinrich Jung
forlovet. Der kan ingen Tvivl være om, at Beretningen
er nøjagtig; han har omtalt det paa flere Steder1).
Christine var en uerfaren, uskyldig Pige, som hemmelig
havde fattet Kjærlighed til ham og bedet Gud om at
opfylde hendes ønsker; Kjærlighed, religiøs Følelse og
Hysteri blandede sig sammen hos hende. Heinrich Jung
var derimod slet ikke forelsket i hende; han siger selv
derom paa sine gamle Dage, at det var en Handling,
„hvori min Sanselighed virkelig ikke var Skyld; jeg
gjorde det blot af Lydighed mod Gud, fordi jeg troede,
det var hans Vilje." Han indsaa’ senere godt, at det
var en mislig Maade, hvorpaa Forbindelsen skete, at det
er en egen Sag saa ubetinget at bøje sig for pludselige
Indskydelser. Imidlertid gik det her, som saa ofte, at
Vorherre er Daarernes Formynder; da de begge dog
gjorde Skridtet i Tro, manglede Velsignelsen fra oven
ingenlunde.
Heinrich var efter den pludselige Forlovelse ligesom
i en Bedøvelse, men følte dog i sit Hjærte en stor ømhed
overfor den skrøbelige Skabning, der havde lagt sin
Skjæbne i hans Hænder. Da han om Morgenen vandrede
hjem, begyndte hans Fornuft at stille alle mulige
Indvendinger frem for ham, og han følte nok, at han i
ethvert Tilfælde ikke havde baaret sig klogt ad, men han
kastede sig i Forsynets Arme og fandt derved Ro i
Sjælen. Nogle Dage efter skrev han et Brev til Hr. Heyder,
hvori han saa temmelig aabenbarede ham Sagen, og
lagde et Brev til Christine inden i. Da han saa otte
Dage efter igjen kom til Ronsdorf, betraadte han Huset
>) Ogsaa i Omklædning: Theobald S. 179. — Lehrjahre S. 594.
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
