Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
lede af Forsynet, selv om det var imod Fornuften. Nu
blev Enden paa det, at denne forlod det Sted, hvor han
havde tjent de sidste syv Aar, ligesaa fattig som han var
kommet dertil. Han havde havt alting frit, Fiender havde
forsynet ham rigeligt med alle Fornødenheder, ogsaa
med Bøger, men nogen Pengeløn havde aldrig været
akkorderet, og han fik heller intet udbetalt, da han rejste.
En Maanedstid opholdt Heinrich sig nu i
Svigerforældrenes Hus. Hr. Heyder gav ham 100 Rdlr. til at
anskaffe det fornødne til hans forestaaende Ophold ved
et Universitet; nogle troende Venner i Elberfeld forærede
ham en smuk Klædedragt. Men til hvilket Universitet,
han skulde drage, vidste han slet ikke. Dette blev dog,
som alt det andet, afgjort paa den Maade, Heinrich helst
vilde, nemlig ved Guds umiddelbare Styrelse. En Kirurg
i Elberfeld ved Navn Tro o st, en Mand paa 40 Aar,
stod i Begreb med at drage til Strasburg for dér at
studere Anatomi. Det var en kristelig og
menneske-kjærlig Mand, og han vilde gjærne tage sig af Heinrich
Jung med Raad og Daad. Denne kunde ikke faa nogen
bedre Ledsager, og altsaa bestemte han strax at drage
til Strasburg, hvis Universitet netop i medicinsk Retning
stod i høj Anseelse.
Imidlertid vare Heinrichs Udsigter ingenlunde lyse,
thi han havde, rent ud sagt, aldeles intet at studere for
og heller ikke Udsigt til at faa noget. Under saadanne
Omstændigheder at rejse til et fjærntliggende Sted maatte
synes fortvivlet, og i enkelte øjeblikke stormede ogsaa
de Tanker ind paa ham, at han bar sig ad som en gal
Mand. Men hvad der drev ham og holdt ham oppe,
var den faste Tillid til, at hvad Gud har begyndt, vil han
ogsaa vide at fortsætte. Gud havde selv ført ham ind
paa Lægevejen, ledet ham Skridt for Skridt, og derfor
kunde han trøstig som et Barn betro sig til hans
faderlige Førelse. Til Heyders kunde han stundom sige med
et kjækt Smil: „Jeg gad nok vide, hvor min Fader i
Himlen vil opdrive Penge til mig!" Men til andre talte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
