Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
Gang banker det paa Døren. „Kom ind!" raaber han,
og ind træder Husejeren, den rige Kjøbmand. Efter de
dengang sædvanlige Komplimenter siger denne: „Jeg
kommer for at se, hvorledes De befinder Dem, og om
De er tilfreds med Værelset." Heinrich forsikrede, at det
var ham en stor Ære, at han befandt sig vel, og at han
var udmærket fornøjet med Boligen. Værten sagde da,
at det glædede ham, især da baade han og Troost vare
saadanne vakre Mennesker. „Men jeg vilde navnlig
spørge Dem om én Ting: Har De ført Penge med Dem
eller faar De Vexler?" Heinrich fortalte, at han havde
ingen Penge medbragt. Kjøbmanden saa’ stivt paa ham
og udbrød: „Men for Guds Skyld, hvordan kommer De
da ud af det?" Jo, Hr. Troost havde laant ham nogle.
„Hør," vedblev Værten, „han har selv Brug for sine
Penge, men jeg vil give Dem Forskud, saa meget som
De behøver; naar De da faar Vexler, kan De lade mig
faa dem. Behøver De strax Penge?" — „Ja," svarede
Heinrich, „jeg har rigtignok Brug iaften for 6 Louisd’orer
og var i Forlegenhed." Den gode Kjøbmand udbrød da:
„Nu ser jeg, at Gud har sendt mig til Hjælp for Dem,"
ilede ud og kom et øjeblik efter tilbage med 8
Louisd’orer, idet han bad ham om at henvende sig til ham,
hvis han igjen trængte. Saaledes blev han atter hjulpen
i Nøden og forbavsedes ligefrem over Guds Bønhørelse,
der var ligesom til at tage og føie paa. Saa kunde han
da gaa paa de vigtige Forelæsninger.
Fjorten Dage efter fik han aldeles uventet et Brev
fra hin Elberfelder Kjøbmand, der havde hjulpet ham i
Frankfurt, med en Vexel paa 300 Rigsdaler. Saa stod
han da i ingen Henseende beskæmmet, men kunde
betale de Laan, han havde faaet, og havde nok at leve af
hele Vinteren 1770—71. Vexlen var forøvrigt halvt fra
Kjøbmanden, halvt fra Hr. Heyder; de havde en Dag
truffet hinanden, Talen var kommet paa Heinrich, om
hvis store .Flid de havde hørt, men ingen af dem kunde
fatte, hvor han fik Midlerne fra. Da bleve de enige om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
