Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
loi
de noget, der nok kunde veje op imod dette. Begge
havde en fast Tro paa Gud, begge kunde bede til ham
i det rette Navn; en ærlig Vilje til at gjøre det gode
manglede de ikke, og endelig holdt de af hinanden.
Christine nærede alle sine Dage en glødende Kjærlighed
til sin Mand; han var hendes Et og Alt, og hun kaldté
ham altid „sin Engel", hvilket dengang ingenlunde lød
saa sentimentalt som nu. Hendes ønske var kun at
leve saa stille som muligt, afsondret fra Verden, for sin
Mand.
Nu gjaldt det først og fremmest om at faa Praxis
som Læge. Den første, der henvendte sig til Jung, var
en Kone fra en Landsby i Omegnen, der havde en uaars
Søn, som nylig havde havt Skarlagensfeber. Ved
uforsigtig Behandling havde Sygdommen kastet sig paa
Hjernen; nu havde han i nogen Tid ligget uden
Bevidsthed og Følelse, ja uden Bevægelse, undtagen at hans
højre Arm uafladelig gik konvulsivisk frem og tilbage
som et Pendul. De havde prøvet forskjellige Læger uden
Nytte; kun Drengens Liv var med Besvær holdt vedlige.
Det var ingen let Begyndelse for Jung, men et Forsøg
maatte gjøres. Han vandrede ud til Landsbyen, medens
han uafladelig bad Gud om Vejledning og Velsignelse; han
saa’ Drengen og gik hjem igjen, idet han sagde til Moderen,
at hun om en Time kunde komme og hente Medicin hos
ham. Paa Hjemvejen faldt det ham ind at prøve Dippels
animalske Olie, som var bleven berømmet som et godt
Middel mod Krampe, og han medgav altsaa Konen en
Flaske heraf. Et Par Timer efter blev han atter kaldet ud til
Patienten; ved sin Ankomst fandt han til sin største
Forbavselse Drengen siddende op i Sengen, munter og vel
til Mode, Armen var kommet i Ro. Huset var fuldt af
Folk, der saa’ paa Jung med Beundring, som var han
en Engel fra Himlen; Medicinen havde strax virket. Med
uendelige Taksigelser af Familien kunde han saaledes
glad vende hjem, vel vidende, hvem han skyldte det
lykkelige Udfald af sin første Kur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
