Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
rede. De kom til et lille Hus udenfor Byen, som tilhørte
Manden — Langenborn var hans Navn —; her laa Patienten,
en middelaldrende Kvinde, med et forfærdelig sygt Ben.
Skinnebenet var blottet for Kjød lige fra Knæet til
Fodleddet, Læggen havde løsnet sig og hang kun ved Huden
og et Par Muskler sammen med Benet; man kunde lægge
hele Forarmen ind i det uhyre Saar. Jung flk nu at
høre, hvorledes det var gaaet til. Hun havde en Snes
Aar tjent hos en rig Mand, da hun pludselig fik en Svulst
paa det ene Ben, og eftersom hun stadig maatte passe sit
Arbejde, blev det værre og værre; en Kvaksalver, hun
henvendte sig til, brugte et Pulver, som aad Kjødet bort, og
den stakkels Pige blev, meget imod sin Vilje, nødt til at
holde Sengen. Hendes Herre var haard og ubarmhjærtig
og forlangte, at hun skulde forlade hans Hus. Da fik
Manden med Træbenet, Langenborn, Nys om Sagen, og
hurtig indfandt han sig med et Par Karle, som bar den
syge hjem til hans Hytte. Her var baade daarlig Plads
og Raad, men Hjærterummet skaffede ogsaa Husrum.
Langenborn havde Kone og to voxne Døtre; Ægteparret
havde deres Seng i Stuen, Døtrene deres i et lille
Kammer. Nu blev den syge anbragt i den bedste Seng,
nemlig i Stuen, Døtrene laa paa Gulvet paa Straa i
samme Rum for stadig at kunne være ved Haanden,
Forældrene laa i det lille Kammer. Og saaledes havde
disse fattige Mennesker, der kun havde det nødtørftigste
fra Haanden og i Munden, plejet den syge, som de i
Forvejen intet kjendte til. Manden ernærede sig véd en
lille Maskine til at låve Snørebaand.
Da Jung havde undersøgt det daarlige Ben, fik han
dem alle sat i Virksomhed, én med at samle Urter, nogle
med at pille Charpi, én maatte hente Honning, og da alt
var tilberedt, blev Saarets Hulhed fyldt med Charpi, der
var dyppet i Urte- og Honningsaft, hvorefter Benet blev
indbundet. I Løbet af en Maaned kom Pigen sig og
kunde atter tage ud at tjene. Men Langenborn blev en
af Jungs bedste Venner. Da de senere skiltes, gav den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
