- Project Runeberg -  Jung-Stilling. Ett kristeligt Levnedsløb /
130

(1890) Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

130

og Taarerne randt. Det var som en Bedøvelse, der
lagde sig over Jung; saa lyse Forhaabninger og nu alt
udslukt* Hvor kunde Gud dog nænne det! Men Bølgerne
lagde sig i Hjærtet, og han ydmygede sig for Herren.
Han skulde altsaa tømme det Bæger, der var iskjænket
ham, og med Taalmodighed blive, hvor han var. Og
han lærte ogsaa at føje sig efter Guds Vilje. Han gik
igjen ud til Venner og Bekjendte, fortalte dem sit Uheld,
og at han paany af al Magt vilde praktisere. Virkelig
vandt han i kort Tid saa megen Praxis tilbage, at det
tegnede til at skulle gaa bedre end før. Han troede nu
igjen, at det var Guds Bestemmelse, at han skulde
vedblive at være Læge. At mange Elberfeldere nu
triumferende sagde, at de jo havde havt Ret i, at det hele
var Opspind med hans Professorembede, anfægtede ham
kun lidet.

Da ankom 8 Dage før Mikkelsdag hans Kaldsbrev
alligevel; Akademiet skulde forblive i Kaiserslautern.
Med stille Glæde modtog Ægteparret dette Budskab og
beredte sig nu til Afrejsen. Jung bød Farvel til
Lægekunsten for stedse med et lettet Hjærte; den laa ikke for
hans følsomme Sjæl. Kun lovede han sig selv at
vedblive med Stæroperationer, som han havde saa megen
Dygtighed i, og hvormed han overalt kunde gavne sine
Medmennesker. Men endnu var det værste Bjærg
tilbage, den store Gjæld, hvoraf 800 Gylden i det mindste
maatte betales, før han kunde rejse. Nogle Venner
raadede ham til at opgive sit Bo, men det vilde han
ikke; han vilde redeligt betale enhver sit, om end det
maatte tage Tid. Og naar man saa sagde til ham, at
Kreditorerne da sikkert vilde lægge Beslag paa hans
Møbler og lade ham selv arrestere, svarede han blot: „Jeg
lægger alt i Guds Haand og bekymrer mig ikke derfor;
det bliver hans Sag!"

Uhindret pakkede han nu alt det sammen, som han
vilde føre med. Resten solgte han ved Avktion, og ingen
lagde sig imellem. Man fortalte ham, at et Par Kreditorer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:36:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prjungstil/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free