Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
end ingenlunde er i Strid med dennes Grundsætning, at
Arbejdet er den sande Rigdom.1) Jung hævder: Det
almene Bedste bestaar af den samlede Sum af de
enkeltes Bedste; jo flere Borgere der paa et givet Rum
fremme deres Lykke, desto større bliver det almene
Bedste. Han holder altsaa paa, at det er heldigst, naar
Befolkningen er saa talrig som mulig efter Stedets
Vilkaar. De store Godser skulle derfor tillades udstykkede
i saa smaa Dele, som en Familie • kan ernære sig paa, og
han paastaar, at det er sikkert, at Jordens Udbytte
overalt svarer til Arbejde og Gjødningskraft. Da han ønsker
Befolkningen forøget, hævder han den størst mulige
Omsorg for Børnene. Uægte Børn skulle, hvis Faderen ikke
kan det, forsørges af Staten; og denne maa ikke forbyde
Ægteskaber, fordi Parret ikke synes at kunne ernære sig
og deres Afkom. Jung holder paa almindelig Frihed i
Haandværk og. Fabrikdrift, men anser dog Lav med
fastsatte Læreaar, Svendeprøve og Mesterstykke for
nødvendige, hvis det hele ikke skal blive til Fuskeri. Ogsaa
i Handel, ja selv i Agerdyrkning ønsker han Prøver, saa
at f. Ex. Kræmmere skulle bevise deres Duelighed i
Bogføring. Forøvrigt vise mange af hans Ideer en underlig
Blanding af Frihed og Stats-Absolutisme, hvilket dog er
let forklarligt, da Frihedsideerne allerede før Revolutionen
laa i Luften, og han paa den anden Side havde stor
Ærbødighed for det nedarvede Herredømme. Han ønsker
rent ud fuld Handelsfrihed, ingen Tvang paa Indførsel af
fremmede Varer, intet Forbud mod Bøger, ingen
Stats-understøttelse af Fabrikker (som dengang var saa
almindelig), og paa Godserne skal det stilles Bønderne til frit
Valg, enten de selv ville gjøre Hoveri eller stille
Daglejere i Stedet for sig eller betale et Vederlag. Paa den
anden Side ønsker han, at alle Statsudgifter skulle dækkes
ved Indtægten af Domæner og andre Regalier, ikke ved
Skatter, en Tanke, som kun hører hjemme i saadanne
’) Derimod har han lært meget af Statsakonomen Sonnenfels.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
