Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
saa’ til hende, .raabte hun glad til ham: „Nu har jeg
overvundet. Nu ser jeg hin Verdens Glæder levende for
mig; intet bekymrer mig mere, slet intet." Hun
fremsagde derefter nogle Salmevers om den kommende
Herlighed, holdt sin Ven i Haanden og gjentog ofte de
Strofer: „Du kan gjennem Dødens Døre os i Drømme
føre!" Endnu engang saa’ hun paa Jung med sine store
sjælfulde øjne, trykkede hans Haand, laa’ saa en Stund
ligesom i en Slummer og hensov endelig med et Smil.
I den dybeste Betydning havde det været et
lykkeligt Ægteskab, thi de havde elsket hinanden inderligt og
trolig delt Byrderne i Guds Navn. Men begge og navnlig
Jung havde indset, at deres bratte Forbindelse i sin
Tid-var overilet. „Begge havde længe nok følt de sørgelige
Følger af deres paa Fanatisme grundede Ægteskab, men
de lærte Visdom i Lidelsens Skole." Disse Ord, der ere
skrevne nogle Aar efter Christines Død, ere meget sigende.
Med „Fanatisme" mener han, at de havde antaget
Christines heftige Forelskelse for en Indgivelse af Gud.l)
Nu stod Heinrich Jung altsaa ene i Verden med sine
to Børn, en Pige paa 9 og en Dreng paa 7 Aar. Dem
anbragte han i en god Pension i Zweibrücken, der ligger
6—7 Mil fra Kaiserslautern, ophævede saa hele sin
Husholdning og levede som Ungkarl. Han fik Maden hos
Værten og spiste alene i sit Værelse. Men det var et
tungt Efteraar for ham. Naar han gik dér i sin
Ensomhed i den øde Lejlighed og saa’ paa de afbladede Træer
og de mørke Skyer, da følte han sig saa forladt. Han
havde af Naturen Hang til Tungsindighed, og de svære
Tider, han havde gjennemgaaet, forstærkede det. Hans
Fader Vilhelm skrev et trøstefuldt Brev til ham og skildrede
sin egen Sorg, da han mistede sin Ungdoms Brud; kjær-
’) Theobald S. 297. Jung lader Helten Theobald faa den unge Pige
Sannchen paa samme Maade som han selv fik Christine, og lader
dem i deres Ægteskab opleve det samme, de havde oplevet.
Personerne ere identiske. Smlgn. hermed Jungs Häusl. Leb. S. 393 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
