Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
Selma fattede sig, hun slog sine aandfulde øjne op, rakte
sin højre Haand med Viften i Vejret og sagde: „Hvad
Forsynet vil, det vil jeg ogsaa!" Efter et kort Ophold
skiltes de ad, men om Eftermiddagen skulde de igjen
mødes hos Fru de la Roche.
Den unge Dame havde gjort det gunstigste Indtryk
paa Jung. Imidlertid trak hendes Komme langt ud over
den bestemte Tid, og han sad paa Naale, frygtende en
ny Kurv. Endelig kom hun med Broderen, der strax af
Husets Frue blev ført ind i et andet Værelse, for at Parret
kunde være ene. Jung spurgte, om Ligegyldighed var
Grunden til, at hun havde tøvet saa længe. Ingenlunde,
hun var bleven opholdt: „Min Følelse er uudsigelig,"
forsikrede hun med Taarer i øjnene. — „De .bestemmer
Dem altsaa til at blive min?" — „Ja, hvis min Moder
samtykker, er jeg Deres for stedse." — „Men Deres Fru
Moder?" — „Hun vil ikke gjøre nogen Indvending." Ved
disse Ord omfavnede og kyssede Jung hende, og i samme
øjeblik traadte Fruen, der formodentlig fra det andet
Værelse havde’ fulgt Samtalen, ind med Broderen. „Er De
allerede saa vidt?" raabte hun fornøjet og omfavnede
dem begge, hvorpaa hun meget bevæget velsignede dem.
Selma erklærede, at hun vilde se at træde i Christines
Sted for Børnene, saaledes at hun engang trøstig kunde
møde hende hisset. Og paa denne Maade var altsaa
denne vigtige Sag hurtig ordnet til fælles Tilfredshed, thi
Moderens Samtykke lod ikke længe vente paa sig.
Fru St. Florintin opholdt sig i Kreutznach nogle
Mil borte, og her tilbragte Jung nu nogle Dage for at
lære sin Brud bedre at kjende, og alt fyldte ham med
Glæde, thi han mærkede, at de passede fortræffeligt
sammen. Men en Dag fik Selma et Brev, som aabenbart
voldte hende megen Uro; hun skiftede Farve og ilede
op i sit Sovekammer. Jung blev forskrækket, thi det
maatte sikkert være noget ubehageligt, som angik deres
forestaaende Forening. Det var det ogsaa. I Brevet
havde en Ven underrettet hende om, at Jung sad dybt
IO
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
