Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
navnlig i dets Forhold overfor det religiøse, og det
fremtræder paa mange Maader i „Theobald". Saaledes naar
han skildrer Forbindelsen mellem Bondesønnen Dietrich
Theobald og den adelige Frøken v. Wirthen. Disse
træffe hinanden ved gudelige Forsamlinger, de samtale
om deres Sjæles Tilstand, og Enden bliver, at de
forlove sig med hinanden i den Hensigt ved Samlivet
at bestyrkes i Troen. De sætte nu alt ind paa at blive
gifte, flygte til en troende Præst for at vies af ham,
men da han nægter det, tage de til Takke med
en Allemands-Præst, der for gode Ord og Betaling er
villig til alt. Dette Ægteskab, som saaledes med Vold
og Magt er sat igjennem uden deres Slægtninges
Samtykke, bliver slet ikke til det, de havde ventet. Det
viser sig, at det egentlig var den kjødelige Drift, der
havde draget dem sammen og som havde skjult sig
under de gudelige Rørelser. Saasnart de ere blevne
gifte, have de ikke mere Trang til at tale med hinanden
om religiøse Ting; det bliver et trivielt, dagligdags
Ægteskab uden dybere Sympathi. At Sanselighed tidt skjuler
sig under religiøs Rørelse, navnlig naar denne har et
pietistisk Anstrøg, er en Erfaring, som ofte er gjort.’)
Skulde man angive Hovedhensigten med Jungs
„Theobald", da tager man næppe Fejl ved at finde den
betegnet i Mottoet: „Mittelmasz die beste Strasz". Han
mener hermed, at Mellemvejen (i god Betydning) er den
bedste, at altfor stor Overspænding kan blive ligesaa
fordærvelig som altfor stor Slaphed. Denne Mellemvej søgte
Jung selv at gaa, mellem Pietismen paa den ene Side
og Tidens stedse større rationalistiske Kjølighed paa den
anden. Det følgende vil vise, i hvad Grad dette lykkedes
ham.
Jungs Ophold i Heidelberg var ikke af lang
Varighed. Han nød nu saa megen Anseelse, at da Land-
’) Theobald S. 40 ff. Om nogle af de værste Udskejelser i de
separatistiske Samfund findes der interessante Meddelelser. S. 155 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
