Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
her opstablede paa hinanden. Den ældgamle Kirke synes
— i Begreb med at opklavre Højden — af Alder og
Mødighed at være bleven staaende paa Halvvejen. Egnen
rundt omkring er malerisk, bjærgfuld, skovrig og
bestrøet med Ruiner. Staden selv er indeni mørk, forfalden
og smudsig, men fra de hen over hinanden fremtittende
Huse have Beboerne de skjønneste Udsigter; især er
Overblikket fra det høje Slot underholdende. Fra den
lavere til den højere Hovedgade krøb vi op paa en
Trappe. Hist og her kan man fra 3die Stokværk spasere
lige ud i Haven, og den ene Gade har Skygge af
Træerne, som staa i den anden. Nedenunder flyder
Lahnen i mangehaande Bugter. Byen vrimlede af
Indbyggere — arbejdsomme, godlidende, snaksomme Folk."1)
Det gunstige Indtryk, som Beboerne gjorde paa den
danske Digter, stemmede ogsaa med Virkeligheden. Jung
siger, at man fandt Hjærtelighed og et virksomt Venskab
som næppe paa noget andet Sted. De gode Hessere,
som udmærkede sig ved deres lange Haarpiske, vare
nok værd at leve iblandt.2)
Modtagelsen af Embedsbrødrene var meget
venskabelig, og Jung følte sig hurtig vel tilpas i sin nye
Stilling. Da det gamle Hjem var saa nær, indbød han
sin Fader Vilhelm til at besøge sig. Gjærne havde han
ogsaa set sin Onkel Johan, men han var død Aaret før.
• Vilhelm, som nu var en 70 Aar gammel, kom efiter
Indbydelsen. Da Jung en Dag stod paa Kathedret, traadte
pludselig nogle Studenter ind i Avditoriet, og én af dem
raabte højt: „Deres Fader er her! Nu hører alting op!’"
Jung skyndte sig ned til sine Værelser, ledsaget af en
Flok Studenter. Lige indenfor Døren stod Fader Vilhelm
med Hatten i Hænderne, bøjet af Alder og med furet
Ansigt. Halv undselig saa’ han fra Siden hen mod sin
Søn. Først stod begge et øjeblik tavse overfor hinanden,
’) Labyrinthen 2, S. 53. (Nyeste Udgave.)
’) Engelstoft saml. Skrifter 3, S. 63.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
